23948sdkhjf

Danske vandselskaber kan effektivisere for 3,9 milliarder

Potentialet for at effektivisere den danske vandsektor er betydeligt, og indfrielsen af det kan styrke grøn omstilling.

Danvas direktør Carl-Emil Larsen er ikke imponeret over analysen. Læs mere om, hvad han mener her: 

Historisk højt sparekrav til vand på luftig baggrund

Det viser analysen 'Vandsektorens effektiviseringspotentiale, 2020-2030', som klima- energi- og forsyningsministeren i januar bad Forsyningssekretariatet udarbejde.

- De danske vandselskaber er naturlige monopoler. Det manglende konkurrencepres fjerner en vigtig tilskyndelse til effektiv drift og god service. Analysen viser, at effektiviseringspotentialet er betydeligt, men også at det ikke er urealistisk at indfri potentialet frem mod 2030. Det vil gavne alle, der bruger vand, forbrugere såvel som virksomheder, siger direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Jakob Hald og tilføjer: 

- Vandsektoren står som det meste af det øvrige danske erhvervsliv over for en grøn omstilling. Effektiv drift bidrager til at målene kan nås, uden unødige stigninger i vandpriserne.

Usikkert og konservativt
Den danske vandsektor kan hente effektiviseringsgevinster for omkring 3,9 milliarder kroner frem mod 2030. Beløbet er et usikkert men konservativt skøn, fremgår det af analysen.

Effektiviseringsgevinsterne kan for eksempel hentes ved investeringer i ny teknologi, som ud over en mere effektiv drift også understøtter grøn omstilling og højere forsyningssikkerhed.

Analysen peger på fem primære kilder til en mere effektiv vandsektor i Danmark. Det drejer sig om øget konsolidering, lavere lønpræmier og øget brug af bedre, eksisterende teknologier.

Men også om at de mindst effektive vandselskaber skal indhente efterslæb i forhold til de mest effektive vandselskaber og at vandsektoren skal følge den forventede produktivitetsudvikling i en sammenlignelig del af den konkurrenceudsatte danske økonomi frem til 2030 med en højere produktivitet til følge.

En betydelig del af potentialet forventes realiseret som følge af de krav, der allerede stilles til vandselskaberne efter vandsektorloven.

Analysen indeholder anbefalinger til, hvordan fremtidig regulering kan bidrage til at indhente den sidste del af potentialet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093