23948sdkhjf

Over 1000 hjemsendte Grundfos-ansatte vender tilbage til fabrikkerne

Pumpegiganten Grundfos gør brug af regeringens hjælpepakke i øjeblikket. I ugen efter påske har over 1000 ansatte været sendt hjem, men nu er langt hovedparten vendt tilbage i produktionen på de danske fabrikker, oplyser koncernen.

- Hjælpepakken giver os mulighed for midlertidigt at sende vores kolleger hjem, så vi kan undgå at afskedige gode og værdsatte kolleger og hurtigt bringe vores kolleger tilbage, når denne situation normaliseres, oplyser kommunikationsmedarbejder Thomas Bech Sørensen-Hylle, Grundfos.

Han fortæller, at brugen af hjælpepakken kun er en af flere aktioner, som Grundfos har iværksat for at afbøde COVID-19-situationen. Andre foranstaltninger er midlertidigt stop for nyansættelse og en udsættelse af bonusudbetalinger.

Oppe i kapacitet igen
Ordningen er blevet aktiveret i det danske produktionsselskab, og de andre danske Grundfos-virksomheder påvirkes ikke i samme omfang på dette tidspunkt. Thomas Bech Sørensen-Hylle fortæller også, at den danske produktion kører som ”normalt” igen. Det vil sige, at produktionen har den samme kapacitet som inden påske.

- Vi agter at gøre så lidt brug af pakken som muligt og håber at vende tilbage til vores normale driftskapacitet så hurtigt som muligt. Vi overvåger løbende udviklingen af COVID-19 og dens indflydelse på vores forretning og på samfundet. Vores primære mål er at sikre Grundfos’ forretningsintegritet og vores kollegers jobsikkerhed, oplyser han.

Grundfos har cirka 4.500 ansatte i Danmark og 19.000 ansatte på globalt plan. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.192