23948sdkhjf

Hvis italienske underleverandører svigter: DVI Energi har en anden løsning

Ingen i Danmark er rigtig gået corona-fri og i det private erhvervsliv mærkes effekterne af corona-epidemien især.

Varmepumpeproducenten DVI Energi i Sørup ved Støvring er ingen undtagelse.

Administrerende direktør Ken Thon sagde ganske vist for en måned siden, at situationen ikke var kritisk endnu, da han, kort inden krisen for alvor brød ud, havde fået bestilt en god mængde materialer hjem fra sine underleverandører i Italien.

Situationen har dog ændret sig en smule siden da. 

Ken Thon mærker nu corona-krisen på to fronter.

Salget af små varmepumper til private er nærmest gået i stå, mens det på sigt kan blive kritisk med reservedele til de store varmepumper.

- Jeg har stadig materialer og reservedele nok. Italienerne er begyndt at flytte på sig. De prioriterer, hvem de vil sende til. Vi skal have næste sendning i maj, og det ser indtil videre ud til de leverer, siger Ken Thon

Hvis ikke det går som præsten prædiker og Ken Thon håber, så har han en anden løsning på materiale-manglen.

- Jeg kan begynde at købe hos danske underleverandører, men det bliver dyrere, siger han.

Indtil videre tror han dog på at de italienske underleverandører leverer varen. 

Aftale med Brødrene Dahl
Selvom corona-krisen kaster en smule skygge over varmepumpeproduktionen i Sørup, så er der alligevel lyspunkter.

Ken Thon og DVI Energi har netop indgået en eksklusiv aftale med Brødrene Dahl, der fremover skal  håndtere hele processen omkring rådgivning, salg og levering af de store varmepumper.

Det kan du læse mere om her 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125