23948sdkhjf

Coromatic-direktør: Vi kommer ikke til at tabe på corona

2020 bliver et helt andet år end forventet hos Coromatic, men det bliver ikke et år i tabets tegn. Måske kommer epidemien sågar til at betyde mere travlhed i virksomheden

- Den her krise har sat fokus på databelastning og sårbarhed i forhold til internet og it-infrastruktur. Og jeg tror, mange virksomheder finder ud af efterfølgende, at de var sårbare fx i forhold til backup og vedligehold af deres it-systemer, fordi de ansvarlige mennesker var syge eller sendt hjem, siger administrerende direktør i Coromatic Søren Schønnemann.

- Det er jo det marked, vi er i, så jeg tror, vi kommer til at se en positiv udvikling på bagkant af covid, siger Søren Schønnemann.

Coromatic designer, bygger og servicerer teknisk infrastruktur såsom datacentre, hospitaler, lufthavne mm. 

Ramt på servicedelen
Virksomhedens serviceafdeling er dog påvirket lige nu af den verserende nedlukning af Danmark, fordi deres teknikere ikke må besøge virksomheder, selvom der ikke er risiko for menneskekontakt.

- Vi kan se en nedgang i vores serviceaktiviteter, men omvendt kan vi også se, at der ikke er et eneste af vores store projekter med etablering af datacentre, der er er aflyst på grund af covid. Tværtimod ser vi ind i et marked med større efterspørgsel på datacenterløsninger og stabile energiløsninger, siger Søren Schønnemann.

Forventer flot resultat
Hvordan 2020 ender, kan ingen spå om. Men Coromatics direktør regner med, at årets resultat bliver fornuftigt, alt taget i betragtning.

- Vi er meget bevidste om, at vi nok ikke når den vækstambition, der gælder for 2020. Vi skal nok nå vores treårs-ambition på den længere bane, men vi har kalibreret forventningerne til året 2020. Der bliver et efterslæb, men helhedsmæssigt kommer vi i mål, siger han og fortsætter:

- Vi kommer ikke til at bruge hjælpepakkerne. Vi er en sund virksomhed, og vi forventer stadig et flot resultat for året, siger han.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094