23948sdkhjf

R&D opruster på offshore

Ingeniørvirksomheden R&D A/S i Hinnerup har en stærk position i vindmøllebranchen. Nu går virksomheden også efter olie- og gasindustrien. Første skridt er ansættelsen af en erfaren projektleder på området.
Offshore-industrien har et voksende behov for ingeniørvirksomheder, der hurtigt kan stille op med de nødvendige kompetencer inden for rådgivning, mekaniske beregninger, SW udvikling og detailprojektering af konstruktioner til on- og offshore-industrien.

Indtil videre har R&D’s kompetencer på energiområdet først og fremmest koncentreret sig om vindmøllebranchen, hvortil man bl.a. har leveret både udvikling, komplette testløsninger og rigge til offshore vindmøller.

Også olie & gas
Strategien er nu, at udvide kompetencerne til også at omfatte olie- og gasindustrien.

- Med vores store offshore erfaring fra vindenergibranchen er det en naturlig styrkelse at vi også går ind i olie/gas branchen. Vi har den 1. oktober ansat den 43-årige Jens Christian Simonsen som Senior Project Manager med særligt fokus på offshore olie- og gas området. Jens Christian kommer fra en lignende stilling hos et stort dansk ingeniørfirma, er bosat i Varde og er dermed fysisk tæt på offshore branchen i Esbjerg-området, siger key account manager hos R&Ds rekruttering Ole Grünfeld og tilføjer:

- Vi ser meget frem til samarbejdet med Jens Christian og glæder os til at bruge hans store viden og kompetencer i forhold til både eksisterende og nye kundegrupper. Han har 17 års erfaring samt stor viden- og netværk indenfor offshore området, og det er meningen, at han skal bane vejen for os ind i branchen.

På sigt afdeling i Esbjerg
- Jeg glæder mig til at være R&D’s spydspids på offshore-markedet. Jeg håber på sigt, at det går så godt, at vi kan etablere et kontor i Esbjerg, så vi kan være tæt på markedet og kunderne. Jeg kan allerede se, at vi har meget at tilbyde inden for projektledelse, detailprojektering og statisk/dynamisk beregning. R&D’s styrke er, at vi har et stort antal dygtige ingeniører med basisuddannelse inden for bygnings-, maskin-, og el/software-området, og dermed besidder vi den tekniske viden og fleksibilitet, der skal til, vurderer Jens Christian Simonsen.

Den østjyske ingeniørvirksomhed planlægger at vokse fra 75 til 100 medarbejdere over de næste par år.

Man kan møde den nyansatte offshore-specialist og flere andre kompetente medarbejdere fra R&D den 9. november i Esbjerg Musikhus til et såkaldt OWIB arrangement, hvor offshore-branchen får mulighed for at speeddate mulige samarbejdspartnere.
Læs mere om: R&D
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093