23948sdkhjf

Det nytter ikke at lukke øjnene: Vi skal bekæmpe og beskytte

Miljøstyrelsen gennemførte sidste år den hidtil største massescreening af det danske grundvand.

263 vandboringer blev undersøgt for 415 forskellige pesticidstoffer.

Resultatet var nedslående.

Der blev fundet for høje koncentrationer i flere boringer. Enkelte steder var der spor fra ulovlige sprøjtemidler og i en boring fandt man et stof, som er hormonforstyrrende.

Miljøminister Lea Wermelin betegnede det som værende uacceptabelt.

- Det danske drikkevand er helt unikt, og det skal vi passe på også til kommende generationer, sagde miljøministeren i den sammenhæng.

Og det kan ingen vist rigtigt være uenige i.

Det er man heller ikke hos Rambøll. Her sidder afdelingsleder Marlene Ullum. Hun arbejder hver eneste dag med pesticider, grundvandsforskninger og hvordan vi passer på vores grundvand og dermed også vores drikkevand.

Hun peger på, at der findes flere løsninger – men hun er størst tilhænger af den, hvor man kan koble flere opgaver sammen. Men mere om det senere.

Om de store forekomster af pesticidrester i det danske grund- og drikkevand, siger hun:

- Stigningen af pesticidrester i grundvandet hænger blandt andet sammen med nye screeningsmetoder, og når vi bruger pesticider, så finder vi det også i grundvandet. Der findes ikke midler, der ikke på et eller andet tidspunkt dukker op, især ikke når vi begynder at screene for det.

Mere end boringsnæreområder
Regeringens Pesticidstrategi 2017-2021 er en langvarig og målrettet indsats for at nedbringe pesticidbelastningen i Danmark. Strategien er samtidig Danmarks nationale handlingsplan for bæredygtig anvendelse af pesticider.

I et tillæg til pesticidstrategien 2017-2021 blev kommunerne i januar 2019 pålagt at gennemgå alle boringsnære beskyttelsesområder inden udgangen af 2022 med henblik på at vurdere behovet for yderlige indsats for at reducere risikoen for forurening med erhvervsmæssig anvendelse i boringsnære beskyttelsesområder.

I det hele taget er der stort fokus på de boringsnære områder.

Men set ud fra et beskyttelsesperspektiv er det ikke nok, vurderer Marlene Ullum.
Hun mener at det er på høje tid at kommuner og vandværker får foretaget grundige kortlægninger af hele deres opland.

- Vi skal selvfølgelig gøre hvad vi kan for at hindre brugen af pesticider i boringsnæreområder, men vi skal ikke kun kigge boringsnært. Men på hele oplandet, da vi kan få brug for at anvende de områder til boringer senere, siger Marlene Ullum.

Hun forklarer, at der i kølvandet på de forurende boringer dukker et behov for at etablere nye boringer op – og det behøver ikke nødvendigvis at være i umiddelbar nærhed af de allerede eksisterende boringer.

- Vi beskytter og kortlægger ikke fremtidige ressourcer i dag. Men vi bliver nødt til at udpege de steder og beskytte dem, for vi kunne få brug for dem og 5 til 10 år, siger hun.

Samtænkning af løsninger
Når det kommer til beskyttelse af grundvandet kan man selvfølgelig sætte sig ned og kigge på det isoleret set. Men det kommer man ikke langt med, mener Malene Ullum.

En effektiv grundvandsbeskyttelse er at rejse skov - af flere årsager og til flere formål.

- Skoven står der længe, og der bruges generelt ikke pesticider i driften. Ved at gennemføre en skovrejsning på arealer, hvor grundvandet ønskes beskyttes giver det samtidigt mulighed for at reducere CO2, da det bindes i skovens biomasse. Endelig vil en skov kunne øge biodiversiteten lokalt, da det er hjemsted for mange arter, forklarer Malene Ullum. 

Ingen undskyldninger
For Marlene Ullum handler det om at forebygge og passe på grundvandet, så der ikke dukker flere uønskede overraskelser op i grundvand og drikkevand i de kommende år.

Men når skaden er sket og der i 1990’erne er anvendt plantebekæmpelsesmidler, som den dag i dag dukker op i grundvandet, så drejer det sig jo også om at afdække og bekæmpe.

Når alt kommer til alt handler det jo om at beskytte forbrugerne mod forurenet drikkevand. Det har har Marlene Ullum to løsninger på.

For det første bør man screene oftere i stedet for hvert tredje til fjerde år, som man gør i dag.

- Grundvandet løber ganske vist langsomt og nogle ting er jo længe undervejs. Forudsætningen for det tidsinterval er, at grundvandet ikke er forurenet. Men der ér pesticider til stede i vores grundvand, og vi burde teste oftere – som minium én gang om året, siger hun.

Derudover er der en delte meninger om, hvor man skal screene henne for at beskytte danskerne mest muligt. Nogen kigger på vandet, når det rammer forbrugerne, mens andre mener, at det i stedet er inden vandet rammer vandværkerne, der skal screenes. 

Marlene Ullum hælder mest til det sidste.

- Hvis man kigger på vandet ud hos forbrugerne, så får man et øjebliksbillede, men ikke et overordnet billede, da man ikke har styr på, hvilken boring vandet kommer fra, og hvordan ens råvand ser ud, siger hun og uddyber:

- Jeg er meget optaget af, hvordan råvandet ser ud. Altså hvordan det ser ud der, hvor det kommer ind. På den måde kan man langt hen af vejen blande sig ud af det, hvis det skulle være forurenet og inden det rammer forbrugerne. Vandværkerne skal altså have mere fokus på, hvordan deres råvand ser ud og teste helt ude ved boringen.

Og for Marlene Ullum er der ingen undskyldninger for ikke at screene – uagtet hvad man så frygter at finde.

- Der er jo stadig en risiko for, at vi finder persticider i drikkevandet, når vi screener. Vi ved jo godt, at der er noget, men kigger man ikke, så finder man det jo heller ikke. Det nytter bare ikke at lukke øjenene, siger Marlene Ullum.

Artiklen er en del af temaet Magasinet Forsyning.

Kommenter på artiklen (2)
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.141