23948sdkhjf

Nye energiprojekter på vej

Fjernvarmeforsyning
Dansk Fjernvarme Projektselskab har søgt om at lægge en fjernvarmeledning ned langs Grønhøjvej, hvor Grønhøjvej krydser Bygholm Å, og Horsens Kommune har givet tilladelse som ansøgt.

Fjernvarme Horsens har igangsat arbejdet med at etablere en ny hovedforsyningsledning mellem Hatting og Lund, og det er denne ledning, som undervejs krydser Bygholm Å. Krydsningen foregår ved en styret underboring under vandløbet. Projektet forventes gennemført i løbet af sommeren 2020./Horsens Kommune

Spildevandsledning
Assens Byråd har vedtaget Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2018-2027 endeligt.

Spildevandsplanen fastlægger, at de eksisterende otte renseanlæg i kommunen skal nedlægges og spildevandet ledes til et nyt renseanlæg ved Assens. Planen fastlægger også, at der skal etableres afskærende spildevandsledninger, som kan transportere spildevandet til det nye renseanlæg.

I forbindelse med detailprojekteringen af de afskærende spildevandsledninger har det vist sig, at forløbet bliver anderledes end forudsat i den gældende spildevandsplan. Med Tillæg nr. 2. bliver det muligt at etablere en spildevandsledning på 9 matrikelnumre ved Assens og Køng./Assens Kommune

Regnvandsbassiner
Assens Byråd har besluttet at sende forslag til Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2018-2027 i offentlig høring i otte uger.

I 2018 vedtog Byrådet Spildevandsplan 2018-2027 for Assens Kommune. Den vedtagne spildevandsplan fastlægger, at et område ved Bakkevej, Fåborgvej og Byvejen i Glamsbjerg skal separatkloakeres.

I forbindelse med detailprojektering af separeringsprojektet har det vist sig, at der er behov for at udarbejde et tillæg til spildevandsplanen, som omfatter nye afskærende regnvandsledninger samt to nye regnvandsbassiner./Assens Kommune

Solcelleanlæg
Middelfart Byråd har godkendt forslag til Lokalplan 197 og et tilhørende forslag til kommuneplantillæg for et solcelleanlæg på Vanghavevej vest for Nr. Aaby. Planforslagene fremlægges herefter i offentlig høring i otte uger.

Better Energy har fremsendt et projekt for etablering af et solcelleanlæg med en årlig el-energiproduktion på cirka 20 MW, som det nye plangrundlag baner vej for./Middelfart Kommune

Kloakering
Klima-, Miljø- og Teknikudvalget har godkendt forslag til tillæg nr. 10 til Spildevandsplan 2016-2021. Sydhavnsvej, Thisted, som herefter fremlægges i offentlig høring i otte uger.Tillægget fastsætter kloakeringsformen for et nyt boligområde ved Sydhavnsvej til separatkloakering.

Projektet forventes påbegyndt i sommeren 2020. Udgifter til etablering og drift af det nye separatsystem afholdes af Thisted Vand A/S. Udgifter til etablering og drift af regnvandssystem inden for egen grund afholdes af grundejer./Thisted Kommune

Solcelleanlæg
Ringkøbing-Skjern Byråd har vedtaget Lokalplan 439 og et tilhørende kommuneplantillæg endeligt.

Det nye plangrundlag giver mulighed for at etablere et solcelleanlæg på cirka 1,7 hektar, som skal forsyne Videbæk Biogas med vedvarende strøm. Realiseringen af projektet medfører, at Videbæk Biogas kan anvende vedvarende energi som procesenergi./Ringkøbing-Skjern Kommune

Separatkloakering
Holstebro Byråd har vedtaget tillæg nr. 6 til Spildevandsplan, som gælder for et område i Hornshøj omfattet af lokalplan 1140, endeligt.

Tillægget udlægger det fremtidige boligområde ved den gamle Tyreavlsstation i Hornshøj til separatkloakering./Holstebro Kommune

Spildevandsledning
Vejen Byråd har vedtaget tillæg nr. 25 Spildevandsplan 2008-2011- transportledning Hovborg-Lindknud-Holsted endeligt.

Som et led i Vejen Kommunes spildevandsplan 2008-2011 skal renseanlæggene i Hovborg og Lindknud nedlægges og spildevandet renses på Holsted Renseanlæg.

Tillæg nr. 25 til Vejen Kommunes spildevandsplan vedrører etablering af en transportledning til at pumpe spildevand fra Hovborg og Lindknud til Holsted./Vejen Kommune

Varmepumpeanlæg
Lem Varmemærk har bedt Ringkøbing-Skjern kommune stille kommunegaranti for lån på op til 30,030 mio. kr. til etablering af et eldrevet varmepumpeanlæg, og det sagde byrådet forleden ja til.

Lem Varmeværk ønsker at producere fjernvarme så billigt og miljøvenligt så muligt. Der ønskes mere fleksibilitet i produktionsformen, og mindre afhængighed af gas og fils, ligesom de ønsker, at en del af varmeproduktionen bliver basseret på el./Ringkøbing-Skjern Kommune

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079