23948sdkhjf

Ørsted får EU's blå stempel til salg af tabsgivende naturgas

Ørsteds salg af en tabsgivende forretning for flydende naturgas til det internationale selskab Glencore er blevet godkendt af EU-Kommissionen.

Det danske energiselskab meddelte i december 2019, at det havde underskrevet et salg af forretningen.

I en udtalelse fredag skriver EU's konkurrencemyndighed, at salget ikke giver grund til bekymring. Det skyldes, at der er et begrænset sammenfald mellem de to virksomheders forretning.

Glencore er et internationalt råvareselskab. Det har base i Schweiz.

Ørsted indgik i 2017 en aftale med en hollandsk terminal for flydende naturgas i Rotterdam. Den aftale betød, at det danske selskab fra 2011 til 2031 kunne benytte tre milliarder kubikmeter gas årligt.

Men forretningen har givet tab de seneste år. Den udvikling forventes ifølge det danske selskab at fortsætte.

Aftalen om salg medfører, at Ørsted skal betale et beløb til Glencore.

Handlen forventes af Ørsted afsluttet i løbet af sommeren 2020. Det meddelte selskabet i december sidste år.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.101