23948sdkhjf

Nye energiprojekter på vej

Renoveringsarbejder
Bovia har på vegne af Billund Boligforening afdeling 7 anmodet Billund Kommune om godkendelse af finansiering og huslejeforhøjelse samt garantistillelse for renovering af forsyningsrør og kloak. Billund Byråd godkendte det ansøgte på sit seneste møde.

Renoveringen omfatter udskiftning af vandrør, fjernvarmerør, spildevandsrør og elkabler. Dertil komme separering af regnvand og spildevand, installering af varmeveksler i de enkelte boliger og udskiftning af belægninger på stier./Billund Kommune

Genbrugsplads
Samsø Kommunalbestyrelse besluttede på sit seneste møde, at kommunens nye genbrugsplads skal placeres på Trolleborgvej 13 nord for Kolby Kås.

Herefter kan forvaltningen gå i gang med at udarbejde forslag til nyt plangrundlag og med forundersøgelser af områdets geologi, forsyningssystemer m.m.

Det forventes, at der skal bruges cirka 19 mio kr. på etablering af genbrugspladsen./Samsø Kommune

Ombygning af varmecentral
E.ON Produktion A/S har søgt om godkendelse af projektforslag for ombygning af varmecentralen på Omgangen 1 i Ålsgårde. Med projektet erstattes den eksisterende naturgasfyrede kedel af to varmepumper og en ny gaskedel.

Sagen var må dagsordenen, da By-, Plan- og Miljøudvalget i Helsingør Kommune forleden holdt møde. Udvalget besluttede, at projektforslaget sendes i høring i fire uger hos Evida.

Varmecentralen forsyner 385 boliger i lokalområdet. Den nuværende naturgasfyrede kedel er etableret i 1995. E.ON ønsker med ombygningen at fortrænge naturgas fra produktionen af fjernvarme og derved reducere varmeudgiften for de tilsluttede boliger.

Med projektforslaget etableres to eldrevne varmepumper./Helsingør Kommune

Varmepumper og biokedler
Trustrup-Lyngby Varmeværk har bedt Norddjurs Kommune stille kommunegaranti på 2 mio. kr., der skal bruges i forbindelse med varmeværkets overtagelse af ledningsnet fra NRGi Lokalvarme i forsyningsområdet Balle-Hoed-Glatved samt til etablering af varmepumper og biokedler.

Norddjurs Kommunalbestyrelse besluttede forleden at imødekomme ansøgningen.

I forbindelse med overtagelsen af varmeforsyningsområdet Balle-Hoed-Glatved ønskes der etableret nye luft-vand varmepumper samt biomassekedel i byens eksisterende forsyningsområde som erstatning for det eksisterende anlæg, der er teknisk udtjent.

Selve anlægget ligger i Syddjurs Kommune, og projektet er godkendt af byrådet i Syddjurs Kommune. Syddjurs Kommune har allerede stillet garanti på 9,6 mio. kr./Norddjurs Kommune

Fjernvarmeforsyning
Glostrup Varme har udarbejdet et projektforslag for udbygning af fjernvarmen ved Slotsherrensvej og Ring 3.

Projektforslaget har været i fire ugers høring, hvorefter det i sidste uge blev godkendt af Glostrup Kommunalbestyrelse.

Projektforslaget omhandler udbygning af fjernvarmen i fem delområder, tre beliggende i Glostrup Kommune og to beliggende i Rødovre Kommune. Glostrup Varme er bygherre for etableringen og har efter aftale med Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning påtaget sig opgaven med at forsyne alle delområders kunder. /Glostrup Kommune.

Udfasning af oliefyr
Norddjurs Kommune har afsat 1 mio. kr. til udfasning af oliefyr i kommunale ejendomme, og dette beløb blev frigivet af Norddjurs Kommunalbestyrelse forleden.

Pengene skal bruges på at konvertere oliefyr til fjernvarme hvis muligt, eller til varmepumper.

Kommunen indhenter tre tilbud i underhåndsbud på løsning af opgaven./Norddjurs Kommune

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079