23948sdkhjf

Better Energy opfører Google-sol i Blangslev

Det indledende arbejde med at opføre en solcellepark på 67 hektar mellem Snesere og Blangslev i Næstved Kommune er allerede gået i gang.

Det skriver SN.dk

Området er hegnet ind, der er etableret adgangsveje og Better Energy er i gang med at montere de stålprofiler, som solcellepanelerne skal stå på. Samtidig er energiselskabet Sirius ved at klargøre nettilslutningen til solcelleanlægget, der skal producere strøm nok til at kunne dække forbruget i 15.000 danske hjem.

Esben Billeskov fra Better Energy fortæller, at det er selskabets første store solcellepark, der bliver opført uden statslige subsidier.

- Det er faktisk den bedste historie fra Blangslev, at teknologien nu er så veludviklet, at vi kan opføre anlægget uden en øre i statsstøtte, siger Esben Billeskov.

Det er Google, der har investeret i solcelleparken, og aftalen er, at it-giganten i ti år skal aftage den strøm, som solcelleparken producerer, til en fast pris,

Parken i Blangslev er ikke den eneste Google har investeret i. Der opføres også Google-parker i Morsø,Gimming ved Randers, Norddjurs og Rødby Fjord.

Anlægget i Blangslev skal efter planen kobles på elnettet efter sommerferien.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125