23948sdkhjf

PtX-Alliancen skal sikre storskala-produktion af elektrofuels

Organisationerne Wind Denmark og Brintbranchen har indgået et strategisk samarbejde, der skal bidrage til at udbredelsen af Power-to-X (PtX) i Danmark og nedbryde regulato-riske barrierer.

De to organisationer har navngivet samarbejdet PtX-Alliancen.

PtX er et afgørende teknologisk tiltag i virkeliggørelsen af Danmarks ambitioner om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 pct. i 2030. Derfor skal Danmark i de kommende år udvikle et helt nyt sæt af regler og rammer, der muliggør, at grøn strøm fra vindmøller og solceller kan blive brugt til også at producere brint og andre elbaserede brændstoffer (electrofuels) bl.a. gennem elektrolyse.

- Etableringen af PtX-Alliancen skal ses i lyset af, at vi kun har skrabet overfladen i forhold til, hvor stort potentialet er for brug af strøm til at producere grønne brændstoffer. Hvis vi i Danmark skal blive førende inden for dette felt, og hjælpe den grønne omstilling herhjemme på vej og skabe et nyt eksporteventyr, så skal vi have gentænkt vores lovgivning og det vil være hovedformålet i PtX-Alliancen, siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Wind Denmark i en pressemeddelelse.

Wind Denmark og Brintbranchen repræsenterer tilsammen hele værdikæden bag PtX-produktionen i Danmark. Wind Denmark repræsenter 'Power' imens Brintbranchen re-præsenter 'to-X', herunder producenter og aftagere.

Sikrer storskala-produktion
Samarbejdet skal sikre, at der i Danmark kommer storskala produktion af bl.a. brint og sikre mulighederne for at nyt eksport-eventyr af såvel grønne brændsler og teknologi til produktion.

- Vi forventer, at efterspørgslen efter brint og andre elbaserede brændstoffer (electrofu-els) vil eksplodere i de kommende år og frem mod 2030 og derfor er det nu, at vi skal rykke i Danmark for at gribe de muligheder der er for at blive førende. Vi har i Danmark unikke muligheder for at producere meget grøn strøm, power, og rigtig mange virksom-heder i Danmark, der allerede er i gang med at søsætte projekter der kan omdanne strømmen til X, siger Tejs Laustsen Jensen, direktør i Brintbranchen.

Den første aktivitet i PtX-Alliancen vil være et fælles gå-hjem-møde for begge foreningers medlemmer den 5. maj. Her lanceres PtX-Alliancen officielt og der gives en status for de udfordringer, der i forhold til udbredelsen af PtX i Danmark her og nu.

(Forsidefoto: Colourbox)

Fokusområder for PtX-Alliancen

Sikre en koordineret indsats og dialog i forhold til danske og europæiske myndig-heders arbejde med regulatoriske udfordringer.

Skabe en langsigtet strategisk retning for sammenkoblingen af vindmøllestrøm og elektrolyse.

Sikre en koordineret indsats i forhold til nødvendig innovation og test af PtX, sær-ligt brint-, metanol- og ammoniakproduktion i Danmark.

Sikre at der etableres nødvendige initiativer til at sikre en eksport af danske PtX-løsninger.

Samarbejde i forhold til EU’s strategiske værdikæde for brint.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11