23948sdkhjf

Guldborgsund vil høste erfaringer fra solceller på taget

En del af energiforbruget i Guldborgsund Rådhus dækkes af solenergi. Det nye solcelleanlæg skal reducere CO2-udslippet og elregningen og fungere som pilotprojekt for fremtidens vedvarende energiprojekter.
I december 2009 vedtog Guldborgsund Byråd en klimaplan, hvis visioner og mål bl.a. er at opfylde de nationale og internationale mål om reduktion af drivhusgasser.

Erfaringshøst
Kommunen har således besluttet at opføre et solenergiprojekt på Guldborgsund Rådhus. Der er tale om et mindre anlæg, som ikke kan dække ejendommens totale elforbrug, men der er mulighed for at udbygge anlægget når de første erfaringer er høstet.

- Med solcelle-projektet indvies et meget synligt initiativ i kommunens klima- og energiarbejde, udtaler formanden for Teknik og Miljøudvalget Arne Graae Jensen og tilføjer:

- Anlægget skal bruges til at høste erfaringer for en lang række projekter med vedvarende energi, der ligger i kommunens planer for de nærmest kommende år.

Den garanterede årlige produktion af solcellerne er 17.980 kWh.

Gevinst for klima og økonomi
- Anlæg af denne slags er ikke kun en gevinst for klimaet men også for kommunens økonomi. Gevinsten vil være meget synlig, da der opsættes et display ved Rådhusets indgang hvor el-produktionen og CO2-gevinsten løbende kan følges af alle interesserede, fortæller Arne Graae Jensen.

Kommunen følger hele tiden udviklingen for energibesparende teknologier og anvendelse af vedvarende energikilder. Der arbejdes således på flere indsatsområder for målrettet at nedbringe energi- og vandforbruget og samtidig reducere drivhusgasser på kommunens bygninger.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078