23948sdkhjf

Skive-værker siger ja til geotermi

Bortset fra to har alle kommunens fjernvarme-værker indvilget i at deltage i forsøg med at hente varme op fra undergrundet.
Ifølge Skive Folkeblad er det kun Højslev-Nr. Søby Fjernvarme og Roslev Fjernvarmeselskab, der har valgt at takke nej til Skive Geotermi A/S om at komme med i forsøgene med den geotermiske varme. Det stod fast, da fristen udløb lørdag.

- Højslev-Nr. Søby Fjernvarme har et nyt værk, og for dem bliver det for dyrt at gå med i geotermien nu. Roslev Fjernvarmeselskab ligger på vippen og vil have en drøftelse med os, inden et eventuelt tilsagn om at gå med. Men geotermi vil for de fleste fjernvarmeleverandører betyde, at de vil kunne levere billigere varme til deres kunder, siger Lars Yde, vicekommunaldirektør i Skive kommune og direktør for Skive Geotermi A/S, til Skive Folkeblad.

Skive Geotermi vil forsøge at udnytte et lag af varmt vand, der ligger ca. 2 km nede i undergrunden. I juni bevilgede kommunen 3 mio. kr. til en række prøveboringer , der skal vurdere rentabiliteten i projektet. Prøveboringerne er dog endnu ikke gået i gang.

I Viborg er kommunen i gang med lignende forsøg, hvor man håber at kunne forsyne 7.000-8.000 husstande med varmt vand fra undergrunden.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094