23948sdkhjf

Regeringen vil ikke sætte dato for forhandlinger om klima

Støttepartierne presser på for at indlede forhandlingerne om en handlingsplan for klimaområdet. Men regeringen vil endnu ikke sætte en dato for det.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag under Spørgetimen i Folketinget.

- Jeg har ikke en dato at sætte på, hvornår forhandlingerne går i gang. Men jeg lover, at vi skynder os alt det, vi overhovedet kan.

- Der er ikke noget ændret fra regeringens side i forhold til vigtigheden af opgaven, eller at det haster. Vi skynder os alt det, vi overhovedet kan, og vi skal være nået et godt stykke, inden vi går på sommerferie, siger Mette Frederiksen.

Et bredt flertal i Folketinget blev for omtrent tre måneder siden enigt om en klimalov.

Hovedelementet er, at Danmark inden 2030 vil arbejde for at reducere CO2-udledningen med 70 procent i forhold til niveauet i 1990, som er FN's basisår.

Forhandlingerne om klimahandlingsplanerne ventes at blive vanskeligere. Planerne skal indeholde konkrete initiativer, der skal indfri målsætningen om CO2-reduktionen.

De Radikale vil have en aftale på plads tidligt på sommeren - senest et år efter folketingsvalget i 2019.

Enhedslisten har endda truet klima- og miljøminister Dan Jørgensen (S), hvis der ikke kommer gang i forhandlingerne.

- Det er vores allerstørste politiske udfordring. Og om lidt er der gået tre måneder, fra vi indgik en klimalov, uden at vi har set noget som helst, siger politisk ordfører Pernille Skipper (S) tirsdag.

I forståelsespapiret, der lod Socialdemokratiet danne regering, er det aftalt, at regeringen skal gå i gang hurtigst muligt.

- Det er kun for at behandle det ordentligt og substantielt tungt nok, siger statsministeren om grunden til, at der endnu ikke er igangsat forhandlinger.

Klimaminister Dan Jørgensen har sagt, at han vil indkalde til forhandlinger i den kommende tid.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14