23948sdkhjf

Kalundborg Forsyning river fire skorstene ned

Kalundborg Forsyning vil rive fire skorstene ved Kalundborg Hallerne ned.

Årsagen er at de fire 30 meter høje skorstene er i fare for at vælte. De er efterhånden 40 år gamle og er berørte af tidens tand.

- Vi får lavet en tilstandsrapport hvert år, men nu mener vores rådgivere, at pga. af tæring, så er der en risiko for at de kan vælte ved storm og vindstød af orkanstyrke, og i morgen tirsdag lover de voldsomt vejr, derfor tager vi ingen chancer, og begynder arbejdet i morgen, siger Hans-Martin Friis Møller, direktør for Kalundborg Forsyning til TV Kalundborg.

De fire skorstene har været anvendt til de kedler, som har stået i den gamle kedelcentral på stedet. I dag er der kun én kedel tilbage, hvorfor der kun er behov for en skorsten. Når de fire skorstene er pille ned, opføres der derfor kun én som erstatning.

Hans-Martin Friis Møller fortæller, at den oliefyrede kedel på centralen kun bruges, når der er lukket for fjernvarmen og man har behov for at fyre op i svømmehallen, så borgerne har mulighed for at få et varmt bad. 

Nedrivningen vil stå på tirsdag og onsdag denne uge, hvorfor der vil være spærret af for trafik ved hallerne, svømmehallen og Kalundborg Gymnasium i dette tidsrum.

Det forventes at de fire skorstene er væk torsdag.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096