23948sdkhjf

Hofor i modvind: Vores biomasse kommer først og fremmest fra Europa

Hofor vinker farvel til kul i København, når der fremover skal fyres med biomasse på den nye kraftvarmeblok 4 på Amagerværket, der indvies officielt til foråret.

Før byggeriet i 2016 blev vedtaget i Hofors bestyrelse og tiltrådt af Københavns Kommune, blev der i perioden fra 2014-16 gennemført flere analyser. De fokuserede bl.a. på valg af brændsel og på forskellige muligheder mht. indkøb af biomasse.

- Af de endelige indstillinger vedrørende byggeriet fremgik det, at der først og fremmest skulle indkøbes biomasse fra Europa. Det har været Hofors fremgangsmåde i den mellemliggende periode, og det er fortsat den tilgang, vi har til brændselsindkøb, siger forsyningsdirektør Jane Egebjerg Andersen i en pressemeddelelse. 

TV2 bragte søndag kl. 19 en historie om, at Hofor skulle have brudt løftet om udelukkende at købe biomasse i nærområderne og Europa. 

Stabil forsyning af bæredygtig biomasse
Jane Egebjerg Andersen påpeger, at det er afgørende for Hofor, at forsyningssikkerheden er i sikret, og at man har en stabil adgang til bæredygtig biomasse. Derfor arbejder selskabet løbende med at sprede sine indkøb af bæredygtig biomasse til flere regioner og lande.

Et af disse lande er altså Brasilien, hvor Hofor planlægger at indkøbe en mindre del af den biomasse, som selskabet i år skal bruge på det nye kraftvarmeværk i København. I år bliver 90-95 pct. af biomassen købt i Europa.

- Det er helt centralt for Hofor, at den biomasse, der skal erstatte kul, er dokumenteret bæredygtig, uanset hvor den købes. Det er den indkøbspolitik, der skal sikre, at københavnerne kan holde varmen. Så når våde – og ikke kolde – vintre rammer skovene i Baltikum, eller når somrene bliver så varme, at der er risiko for skovbrande, forhindrer det leverancer af biomasse fra disse områder, siger Jane Egebjerg Andersen.

Hun oplyser, at de træstammer, TV2 viste billeder af søndag aften, er træ, der bruges til produktion af papirmasse. 90 pct. af plantagen bruges til papirmasse. Den biomasse, Hofor køber, er et restprodukt fra denne produktion.

Plantagen var for mere end 40 år siden cerrado – savanne. Den lokale lovgivning stiller krav om, at mindst 35 pct. af området skal henligge urørt for at sikre biodiversiteten. På den nævnte plantage har ejerne besluttet, at 48 pct. af området skal henligge urørt.

Bøvl med leverandøren
I kølvandet på kritikken om biomassen er det nu kommet frem, at Hofors leverandør i Brasilien Amcel skulle have truet og slået to søstre i forbindelse med en strid om landområder ved plantagen.

Det kan du læse mere om her: Hofor vil til bunds i anklager om vold ved biomasseplantage i Brasilien

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172