23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Energy Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Energistyrelsen offentliggør svar om Thor-udbuddet

Energistyrelsen og Energinet afholdt den 25. november 2019 en konference om udbuddet af Thor Havvindmøllepark og i forlængelse af konferencen blev der i dagene 26-28. november afholdt bilaterale møder med interesserede markedsaktører.

Som en del af markedsdialogen har potentielle bydere haft mulighed for at stille skriftlige spørgsmål, og det er svarene på disse spørgsmål, som Energistyrelsen og Energinet nu offentliggør i en samlet rapport.

Svarene afklarer en lang række forhold i udbuddet, herunder om tidsplanen, gennemførelse af miljøvurderingsproces, støttemodellen, kapaciteten for parken, ilandføringen for parken, prækvalifikation mv.

Enkelte spørgsmål vil blive besvaret mere udførligt på et senere tidspunkt og offentliggjort via Thor-hjemmesiden og Thor-nyhedsbrevet.

Se Q&A-rapporten om Thor Havvindmølleudbuddet her

Om Thor Havvindmøllepark

Thor Havvindmøllepark er den første af de tre havvindmølleparker, der blev besluttet i Energiaftalen fra 2018.

Den bliver med en kapacitet på 800-1.000 MW Danmarks største havvindmøllepark.

Thor Havvindmøllepark forventes idriftsat senest i 2027.

Thor Havmøllepark Se tema
BREAKING
{{ article.headline }}
0.109