23948sdkhjf

Ny ordre på etablering af Fresnel-prototype-solanlæg til CSP Aalborg

Et nyt fransk Fresnel-kraftdampanlæg skal bevise teknologisk gennembrud indenfor produktionen af miljørigtig el.
Kedelvirksomheden fra Aalborg, leverandør af solteknologi indenfor concentrated solar power (CSP)-typen, har for nylig indgået et nyt samarbejde i forbindelse med etableringen af Frankrigs første solanlæg af Fresnel typen.

En prototype på 250 Kw
Formålet med det planlagte anlæg er at det, som prototype på ca. 250 Kw, skal bevise at det er muligt at producere kraftdamp ved 100 bar direkte i solfeltet. I et kommende kommercielt anlæg ledes dampen videre op i en turbine, der driver en generator og derved producerer elektricitet eller kombineret el og varme.

Straks teknologien er godkendt kommer anlægget til at fungere som foregangseksempel til en lang række af nye anlæg, der for fremtiden skal forsyne franskmændene med miljørigtig energi fra solen.

Anlægget på 250 kW skal monteres ved 1650 meters højde i Pyrenæerne og er planlagt til at køre i testdrift fra midten af november 2011.

Om Aalborg CSP
Aalborg CSP har tidligere opstillet 6 solenergi-dampgeneratorer i Spanien i størrelsesorden fra 20 MWe til 50 MWe og til såvel parabolske trug anlæg som soltårne.

Virksomheden arbejder for tiden også med at etablere et lagringssystem med smeltet salt, således solenergien kan anvendes selv efter, at solen er gået ned.

Om Fresnel-teknologien
Fresnel teknologien, der er opfundet af franske Augustin Fresnel og er en af mulighederne indenfor CSP genren, består af serier af lange smalle spejle, der fokuserer solens stråler op på lange stationære receiverrør, der er positioneret lineært over spejlene. Der cirkuleres vand under højt tryk i receiverrørene og ved hjælp af energien fra solen fremstilles der direkte og kontinuerligt 100 bar damp.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094