23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til energisektoren, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Boel Living A/S
Marianne Boel Nielsen og Peter Boel Troelsen er udtrådt af bestyrelsen for Boel Living A/S. I stedet er Bent Kristian Winkler-Kristensen og Finn Balle Kristensen indtrådt.

Boel Living A/S designer, udvikler og bygger energihuse.

Dansk Fjernvarme
Civilingeniør, ph.d. Birte Røgen er blevet ansat af Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab til udvikling og gennemførelse af projekter.

Dansk Industri
Direktør Jesper Thomassen, Nordic Sugar A/S, CEO Anders Colding Friis, Scandinavian Tobacco Group A/S og senior vice president Jørn Tolstrup Rohde, Carlsberg A/S er blevet valgt til DI’s hovedbestyrelse.

Efterfølgende blev administrerende direktør Jesper Møller, Toms Gruppen A/S, genvalgt som formand. CEO Johnny B. Hansen, Better Place Danmark A/S, blev genvalgt som viceformand.

CEO Niels B. Christiansen, Danfoss A/S, administrerende direktør Maarten van Engeland, ISS Facility Services A/S, CEO Anders Colding Friis, Scandinavian Tobacco Group A/S og direktør Tom Knutzen blev alle valgt til DI’s forretningsudvalg.

Det Norske Veritas, Danmark A/S
Henrik Bach er indtrådt som medlem af bestyrelsen.

Det Norske Veritas er et klassifikations- og certificeringsselskab med specialer inden for den maritime sektor, olie-, gas- og energisektoren, fødevare- og bryggerisektoren samt health care.

Dong Energy
Thomas Dalsgaard, 45 år, er med virkning fra 1. oktober 2011 udnævnt til koncerndirektør i Dong Energy med ansvar for forretningsområdet Generation.

Samtidig overtager Dong Energys administrerende direktør, Anders Eldrup, koncernansvaret for forretningsområdet Renewables.

EUDP
Poul Erik Morthorst og Agnete Raaschou-Nielsen er indtrådt i bestyrelsen for EUDP. fra 1. oktober 2011.

Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram, EUDP, fremmer ny klimavenlig energiteknologi, der øger forsyningssikkerheden og realiserer Danmarks erhvervspotentialer på energiområdet.

Gate 21
Gate 21’s borgmesterforum har udpeget to nye kommunale medlemmer til bestyrelsen; borgmester i Greve Kommune, Hans Barlach, og borgmester i Fredensborg Kommune, Thomas Lykke Pedersen.

Gate 21 er et privat/offentligt samarbejde om klima-, energi- og miljøprojekter i Danmark

Horsens Varmeværk a.m.b.a
Christian Niederbockstruck tiltræder den 1. november som ny direktør i stedet for Lars Nielsen, der går på pension.

Lean Energy Cluster
Foreningen Lean Energy har nedsat sin bestyrelse. Formand for bestyrelsen er Jørgen Mads Clausen, og næstformænd er Bjarne Korshøj, administrerende direktør Vattenfall, Henning Kristensen, direktør for Lodam Electronics, samt Anders Stouge, vicedirektør Dansk Energi.

Øvrige medlemmer er Niels Møller Jensen, administrerende direktør Grundfos, Søren Stjernqvist, administrerende direktør Teknologisk Institut, Peter K. Nymand, administrerende direktør Maersk Container Industry, Brian Seeberg Larsen, administrerende direktør Cowi, Peter Rathje, administrerende direktør ProjectZero, Claus Madsen, direktør ABB, Kim Christensen, direktør, Danfoss og Per Michael Johansen, dekan, professor, SDU.

Lean Energy Clusters formål er at skabe forretning og vækst ved hjælp af teknologier og produkter, der kan anvende energien mere intelligent og effektivt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.22