23948sdkhjf

Endnu et nøk i den rigtige retning for GreenLab Skives hybridpark

Skive Byråd besluttede forleden at sende plangrundlaget for GreenLab Skives hybridpark i offentlig høring i otte uger.

GreenLab Skive har ansøgt om mulighed for at opføre en hybridpark bestående af 13 vindmøller og et solcelleanlæg på 42 hektar på et område syd for GreenLab Skive. Den ene vindmølle skal dog ganske vist placeres inde i Greenlab-området.

14 bemærkninger i første omgang
Det er anden gang at plangrundlaget for projektet sendes i offentlig høring. Første gang var den 4. september 2019. I løbet af de otte uger, som høringen løb over, modtog forvaltningen 14 bemærkninger.

Iblandt bemærkningerne var en indsigelse fra Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, som ønskede en undersøgelse af vindmøllernes påvirkning af Forsvarets radarer på Flyvestation Karup.

Greenlab Skive Biogas indsendte ligeledes en bemærkning, hvor de indledningsvist slog fast, at de bakker op om etablering af vind og sol ved GreenLab Skive, men finder det ekstraordinært uhensigtsmæssigt at placere den enlige vindmølle inde i GreenLab-området så nært ved deres virksomhed.

Det fremgår af sagsfremstillingen i byrådet.

Som konsekvens heraf har GreenLab Skive Vind valgt, i dialog med parterne i GreenLab Skive  og Greenlab Skive Biogas, at finde en ny placering til den enlige vindmølle, inde i GreenLab-området – længere mod nord og væk fra biogasanlægget. Den nye placering er indarbejdet i lokalplanforslaget m.v.

Der er også i forbindelse med det nye plangrundlag sat gang i de nødvendige undersøgelser, som konsekvens af indsigelsen fra Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.

De bemærkninger, der kom ind under den første offentlige høring, indgår i forbindelse med den nye høring, med mindre der udtrykkes ønske om andet.

En forudsætning for GreenLab
Vindmølle- og solcelleprojektet er en afgørende forudsætning for realiseringen af visionen for GreenLab.

Det er de store mængder grøn energi fra vind og sol, der får industriparken til at køre rundt. At den grønne energi er til stede betyder, at alle partnere kan levere bæredygtige produkter gennem en grøn produktion.

At have den grønne energi til rådighed er også nødvendigt for at skabe en bæredygtig forretning, der ikke kun er grøn, men også giver vækst og nye arbejdspladser.

GreenLab Skive skal blandt andet til at skabe et af verdens første storskala faciliteter for produktion af grøn brint og metanol. 

Her skal energien fra netop fra vind og sol omdannes til andre energikilder og lagres til senere brug. Dette gøres ved at omdanne den grønne strøm fra vindmøller og solceller til electrofuels – for eksempel brint og metanol, som igen skal anvendes som energikilde i GreenLabs industrielle virksomhedspark.

GreenLabs electrofuels skal også anvendes uden for parken. Her skal de være med til at skabe en af de største og mest afgørende grønne omstillinger, verdens står overfor, omstillingen af transportsektoren.

(Forsidefoto: Colourbox)

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157