23948sdkhjf

Midtjysk vindmølleprojekt hentet frem fra gemmerne

Tilbage i 2014 havde Ikast-Brande Kommune igangsat planlægning af et projekt med opstilling af fem vindmøller ved landsbyen Blåhøj.

Projektet blev imidlertid sat i bero i maj 2016, da byrådet vedtog en beslutning om stort set at sætte al vindmølleplanlægning i bero.

Siden har byrådet dog vedtaget et nyt vindmøllekodeks, og European Energy har derfor søgt om lov til at rejse tre vindmøller med en højde på 167,5 meter. Det fremgår af referatet fra kommunens teknik- og miljøudvalgs møde den 21. januar.

Området er dog ikke udlagt til vindmølleområde i kommuneplanen, og et kommuneplantillæg og en lokalplan er derfor nødvendig for at gennemføre projektet.

Det lader dog ikke til at blive noget problem. European Energy har allerede holdt informationsmøde for naboerne, hvor også formanden for teknik- og miljøudvalget, Henrik Engedahl, deltog.

Kommunens forvaltning har oplyst, at støjgrænser og vejledende skyggegrænser overholdes for alle naboboliger, og man mener, at området er velegnet til opsætning af vindmøller.

 Projektet skal nu behandles i kommunens økonomi- og planudvalg i dag og siden hen i byrådet den 3. februar.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.13