23948sdkhjf

Fransk kapitalfond skyder 225 millioner kroner i Better Energy

Kapitalfonden Omnes med base i Paris har netop skudt 225 millioner kroner i den dansk sol-udvikler Better Energy.

- Europas vedvarende energi-landskab undergår i øjeblikket en kæmpe transformation, hvor anlæg opføres uden offentlig støtte. Better Energy er en pioner på det punkt og er lykkedes med at opføre subsidie-fri solcelleparker i Danmark og Nordeuropa hurtigere end nogen havde troet, siger partner i Omnes, Michael Pollan. 

Better Energy har i øjeblikket  5 GW sol-projekter i Danmark og Polen i pipeline. Samtidig styrer selskabet målrettet mod at blive en uafhængig elproducent.

At få Omnes med om bord vil i høj grad være med til at accellerere denne proces.

- Vi er meget glade for det nye samarbejde med Better Energy og tilslutte os deres rejse hen mod at blive førende uafhængig elproducent, siger Michael Pollan.

Hos Better Energy er CEO Rasmus Lildholt Kjær glad for det nye strategiske samarbejde. 

- Better Energy går efter at etablere vedvarende energiprojekter så hurtigt som muligt og med mindst mulige omkostninger. Et partnerskab med Omnes passer perfekt til vores strategi, siger Better Energys CEO Rasmus Lildholdt Kjær. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094