23948sdkhjf

Ny rapport: Sådan kan energi-aktører bidrage til stabiliteten i el-systemet

- Vindmøller, solceller og andre nyere elproduktionsformer og elforbrug kan levere systemydelser og bidrage til et stabilt elnet.

Det konkluderer en ny rapport lavet til Energinet af Rambøll.

Med et energisystem, der i stigende grad er baseret på vedvarende energi, er stabiliteten i elnettet udfordret. Med det nye teknologikatalog som Rambøll har udarbejdet for Energinet får el-aktører i offentligheden overblik over, hvordan nye teknologier kan bidrage til udviklingen af det nye, grønne energisystem.

Hvor vi i Danmark før i tiden havde store, centrale kraftværker, som kunne fyres med kul og dermed sikre et stabilt elnet, beror produktionen af energi i dag i stigende grad på lokale produktionsenheder som vind og sol, som man ikke kan tænde og slukke for efter forgodtbefindende. Fordi elektricitet ikke uden videre kan lagres i store mængder, udgør det er en vanskelig udfordring for stabiliteten i elnettet.

Tendensen vil stige i fremtiden i takt med, at vi omstiller de resterende procenter af elektrisk energi til grøn energi. Den grønne omstilling stiller derfor krav om løsninger, der sikrer, at elnettet ikke bliver overbelastet og ustabilt.

For at kunne balancere elsystemet og undgå svigt i energiforsyningen eller i værste tilfælde totalt blackout, har Rambøll for Energinet udarbejdet en rapport, som viser, hvordan teknologier som vind, solceller, varmepumper, energilager kan bidrage til at opretholde den høje stabilitet, vi har på energiforsyningen i Danmark i dag.

- Energinet er bl.a. sat i verden for at sikre elforsyningssikkerheden og bidrage til en effektiv overgang til vedvarende energi. Det gør vi bedst ved at inddrage eksisterende el-aktører. Energi-aktører i offentligheden kan med vores nye teknologikatalog nu lettere identificere, hvordan deres elproduktions- og elforbrugsteknologier kan bidrage til udviklingen af det nye energisystem. Vi håber, at vi med rapporten kan fortsætte den gode dialog med branchen, siger Peter Markussen, afdelingsleder i Fleksibilitet og Systemydelser.

Uden tvivl potentiale
Rambøll konkluderer, at der uden tvivl er et teknisk potentiale for levering af systemydelser fra nye typer af konverter-baserede produktionsenheder drevet af vind og sol, vindmøller og solceller.

- De nye teknologier kan bidrage til at opretholde den høje stabilitet ved at udnytte funktionalitet i teknologierne, som ikke tidligere har været brugt. Tidligere har varmepumper eksempelvis brugt energi forholdsvist autonomt, når der var behov for varmen. Ved også at optimere forbrug og produktion ud fra behovet for fleksibilitet i kortere perioder, kan man f.eks. reducere forbruget af elektricitet fra varmepumper, når der er behov for det, hvorved varmepumperne i fremtiden kan bidrage til stabiliteten af nettet, skriver Rambøll i en pressemeddelelse.

Forbrugsenheder og -anlæg, for eksempel store varmepumper eller aggregeret køleudstyr, som også i større grad forsynes via konvertere, kan allerede levere systemydelser eller forberedes til at levere systemydelser ved den nødvendige dimensionering af de forbundne termiske og/eller mekaniske systemer.

Det er også i dag muligt at levere systemydelser fra Power2X teknologier. Det tekniske potentiale er der og antallet af for eksempel elektrolyseanlæg vil forventeligt stige markant i de kommende år. Batterianlæg kan fremhæves som en teknologi med et fremragende teknisk potentiale ift. levering af systemydelser indenfor grænserne af den installerede kapacitet, især for størrelsen af lageret.

Om analysen og teknologikataloget
De analyserede nye teknologier til levering af systemydelser er udvalgt fra Energistyrelsens teknologidatakataloger ud fra hvilke teknologier der ikke allerede leverer systemydelser, samt forventes at vise potentiale om 2-5 år til levering af systemydelser.

De er grupperet i følgende grupper, produktion, forbrug, vedvarende brændsler, energilagring og hybridanlæg. Flere eksempler er givet for nye teknologier for de forskellige kategorier, med hjælp fra og tak til balanceansvarlige aktører, leverandører af systemydelser og andre interesserenter.

De nye teknologiers potentialer er vurderet ift. levering af Fast Frequency Reserve (FFR), Frequency Containment Reserve (FCR i DK1), Normal Frequency Containment Reserve (FCR-N i DK2), Disturbance Frequency Containment Reserve (FCR-D i DK2), Automatic activated Frequency Restoration Reserve (aFRR), Manual activated Frequency Restoration Reserve (mFRR), og spændingsregulering.

Kilde: Energinet

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109