23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Energy Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Dong Energy øger sin andel i Syd Arne-feltet

Dong Energy køber ca. 2,4 procent af Syd Arne-feltet i dansk Nordsø af Noreco.




















Noreco annoncerede 11. august 2011, at selskabet havde indgået aftale med Hess om, at Hess skulle overtage selskabets andel af Syd Arne-feltet. Samarbejdsaftalen for Syd Arne konsortiet giver i denne situation de eksisterende partnere en pro rata forkøbsret i forhold til deres ejerandele. Både Dong Energy og Danoil har valgt at udnytte denne ret. - Vi er meget tilfredse med muligheden for at øge vores andel i Syd Arne-feltet. Feltet har i en årrække været et stærkt aktiv for os, og købet giver os en yderligere del af den eksisterende olie- og gasproduktion. Samtidig ser vi frem til yderligere produktion fra den igangværende udbygning af feltet, som viser, at der stadig er potentiale i dansk Nordsø, siger Flemming Horn Nielsen, landechef for Dong Energy’s olie- og gasforretning i Danmark. Dong Energy betaler ca. 0,4 mia. kr. for andelen. Derudover påtager Dong Energy sig en tilsvarende øget andel af den nuværende udbygning af Syd Arne-feltet, annonceret 26. november 2010, hvilket beløber sig til ca. 0,2 mia. kr. Syd Arne producerede i 2010 8,2 mio. tønder olieækvivalenter (boe). Med overtagelsen ejer Dong Energy ca. 36,8 procent af Syd Arne-feltet. De øvrige ejere, Hess (operatør) og Danoil, ejer efter Norecos salg henholdsvis ca. 61,5 procent og ca. 1,7 procent. Overtagelsen er betinget af myndighedsgodkendelse, som forventes meddelt i løbet af efteråret 2011.
BREAKING
{{ article.headline }}
0.141