23948sdkhjf

Semco og Bladt skal bygge transformatorstation på 1.200 MW

Bladt Industries og Semco Maritime danner et joint venture med henblik på at designe og fremstille en substation med en kapacitet på 1.200 MW til Mayflower Wind-havmølleparken ud for kysten ved Nantucket, Massachusetts.

Transformerstationen kommer til at bestå af en topside på 4.700 tons og et jacket-fundament på 3.000 tons. Projektet omfatter ingeniørarbejde, indkøb og selve fremstillingen.

Bladt Industries står for stålstruktur og jacket-fundament, mens design, indkøb og installation af elektrisk udstyr, nødsystemer og inter-array-kabler håndteres af Semco Maritime. Den nye substation skal leveres fra Bladt Industries i Danmark i 2024.

- Vi er stolte over, at Mayflower Wind har valgt Bladt og Semco til dette omfattende offshore substation-projekt på østkysten i USA. Vi betragter det som en vigtig anerkendelse af vores fælles kompetencer og vores stærke fokus på sikkerhed og miljø i hele konstruktionsfasen, siger Nils Overgaard, chief sales officer, Bladt Industries, i en pressemeddelelse.

- Semco og Bladts stærke track record for at levere konkurrencedygtige projekter inden for elektrisk infrastruktur til havvind er en døråbner i markedet. Mayflower Wind-projektet giver os en unik mulighed for at etablere vores virksomheder som erfarne pionerer i den spirende og lovende amerikanske havvindindustri. Vi ser frem til at skabe stærke relationer til Mayflower Wind’s ejere – Shell og EDP Renewables – samt de øvrige involverede parter. Vi kommer til at trække på den erfaring og de kompetencer og evner, som vi har opbygget gennem årene, så vi kan understrege vores evne til at bringe offshore-energien i land, siger Carsten Nielsen, senior vice president, renewables, Semco Maritime.

Mayflower Wind-projektet bliver på 804 MW med forventet opstart i 2025. Når projektet er i drift, vil det levere elektricitet nok til at forsyne omkring en halv million hjem i staten.

Bladt Industries og Semco Maritime vil indgå i det nye joint venture som ligebyrdige partnere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203