23948sdkhjf

Aalborg Forsyning modtager fornem pris

Bo Laden, der er direktør i Aalborg Forsynings vandselskaber, har i dag modtaget Danvas initiativpris 2019 for sit arbejde med at udvikle Aalborg Forsynings vandselskaber og vandbranchens faglighed.

Om prisen

Danvas initiativpris uddeles årligt og gives til en person, som har ydet en bemærkelsesværdig indsats i egen virksomhed, regionalt eller på nationalt plan.

Prisen er en stor anerkendelse af Bo Ladens mangeårige indsats for udviklingen af fagområdet både lokalt og nationalt.'

I de senere år har dagsordenen været klimatilpasning og sikring af drikkevandsressourcerne både her og nu og for de kommende generationer. Dette arbejde forudsætter en evne og vilje til at indgå i partnerskaber. Netop evnen til at indgå i partnerskaber og til at bygge broer mellem selskaberne og det omgivende samfund, var egenskaber, som Danvas bestyrelsesformand, Lars Therkildsen lagde vægt på, da han ved prisoverrækkelsen motiverede prisen.

- Det er stort for en nordjyde at få initiativprisen, og jeg er stolt over at kunne modtage den, med tanke på hvor fremsynet den danske vandbranche er, siger Bo Laden og tilføjer:

- Jeg har selv været drevet af en faglig passion og lysten til at bidrage aktivt til en bæredygtig udvikling gennem langsigtede visioner. FN's 17 verdensmål peger på behovet for en ny dagsorden, både på verdensplan og her i Aalborg Forsyning: Arbejdet med at sikre de kommende generationers adgang til rent vand og sanitet, og med at give mennesker, natur og miljø de bedste betingelser, også på lang sigt, er en hjertesag for mig. Med prisen har Aalborg Forsyning fået et skulderklap for indsatsen indtil nu, men jeg har også i høj grad fået mere blod på tanden og energi til at arbejde videre med den grønne omstilling i årene fremover.

Anden hæderbevisning på kort tid
Det er mindre end to måneder siden, at Aalborg Forsynings vandselskaber modtog en anden fornem pris: Biofos' inspirationspris.

Den blev givet til Funktionschef Helle Strandbæk for hendes kompetente, visionære og vedholdende arbejde på at udvikle Aalborg Forsynings renseanlæg og drive den teknologiske udvikling her. Ikke mindst arbejdet med at betragte spildevand som en ressource, frem for at se det som et affaldsproblem.

Under Helle Strandbæks ledelse er renseanlæggen blevet energiproducerende og restprodukterne fra spildevandet anvendes i andre industrielle processer i cirkulær økonomi.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156