23948sdkhjf

Kamstrup køber dansk virksomhed

Pr. 6. januar 2020 har Kamstrup indgået aftale om at overtage Blue Control, der leverer en styrings- og softwareplatform til små og mellemstore vandforsyninger.

- Købet af og investeringen i Blue Control er et led i vores langsigtede strategi om at øge vores vækst inden for digitale løsninger til forsyningen, og samtidig handler det om at støtte en virksomhed i at udvikle deres produkt og forretning, fortæller Kim Lehmann, CEO i Kamstrup i en pressemeddelelse.

Blue Control tilbyder vandforsyninger én samlet løsning til at få overblik over styring af indvinding, filtrering, udpumpning og rapportering.

- Blue Control har et rigtig spændende produkt, der digitalt hjælper forsyningerne med at automatisere og optimere deres drift. Deres produkt løser andre udfordringer i forsyningen end vores intelligente måleløsninger og services, men vi ser mange ligheder med det, vi selv tror på kan gøre en forskel i forsyningsbranchen. Der er nogle gode udviklingsmuligheder for den løsning, de tilbyder, fortsætter Kim Lehmann.

Et blåstempel
Blue Control vil forsætte med deres egne løsninger, og virksomheden vil fungere som et selvstændigt selskab under Kamstrup.

Gert Vesterlund, der er direktør for Blue Control glæder sig over det nye samarbejde:

- Det er et blåstempel for os, at en virksomhed som Kamstrup har interesse i Blue Control. Der er god synergi mellem det vi laver hos Blue Control, og det Kamstrup tilbyder vandværkerne. Derfor er vi meget tilfredse med det nye ejerskab og glæder os over at have en stærk virksomhed i ryggen, der ønsker at videreudvikle virksomheden.

Blue Control, der har kontor i Birkerød, har eksisteret i ca. 6 år og har 9 medarbejdere. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141