23948sdkhjf

Udskældt biogasselskab dropper anke og søger om udvidelse

Klager over lugtgener, indretning og drift af anlægget samt en retssag er, hvad der er væltet ned over biogasanlægget GFE Krogenskær i de seneste mange år.

En strid mellem Brønderslev Kommune og GFE Krogenskær kulminerede, da Krogenskær ankede en byretsdom til landsretten.

Men nu har ønsket om en udvidelse får Krogenskær til at droppe anken. Samtidig er kommunen blevet mildere stemt over for det udskældte biogasanlæg. Det skriver Nordjyske.

- Det kan ikke hjælpe, vi sætter dem i stå, fordi vi har en anke. Så er vi alle bedre tjent med at trække den anke, så vi kan komme videre, sagde direktør Per Pedersen, GFE Krogenskær.

GFE Krogenskær ønsker at udvide det årlige biomasseindtag fra 36.400 ton til 100.000 ton.

Der er ikke tale om en fysisk udvidelse – blot en masse små-ændringer.

I den forbindelse afholdte kommunen – der ellers har været en af de største kritikere og modstandere af GFE Krogenskær – i går borgermøde på rådhuset og efterlyste i samme ombæring idéer og forslag fra offentligheden og eventuelt berørte myndigheder.

Dermed er stemningen vendt siden 2018, hvor udvalgsformand Karsten Frederiksen sagde at enten måtte GFE Krogenskær leve op til driftsvilkårene for anlægget eller lukke.

Forude venter dog stadig udarbejdelse af miljøkonsekvensrapport, VVM-tilladelse og offentlig høring før GFE Krogenskær kan skrue op for produktionen. 

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.265