23948sdkhjf
>

Chilensk ordre til Vestas

Energiselskabet Mainstream Renewable Power har bestilt 185 MW hos den danske vindmølleproducent.

Ordren består af 44 styk V117-4.2 MW-vindmøller, som skal installeres i Cerro Tigre-vindmølleparken i Antofagasta-regionen i det nordlige Chile.

Udover selve vindmøllerne indeholder ordren blandt andet en 20-årig serviceaftale.

Vindmølleparken er en del af et kombineret sol- og vindkraftprojekt på i alt 1,3 GW, der skal producere strøm svarende til hver sjette chilenske husstands forbrug.

Vindmøllerne skal efter planen leveres i tredje kvartal 2020, og vindmølleparken være i drift i 2021.

Med den seneste ordre har Vestas landet ordrer på næsten 500 MW i Chile i 2019. Siden man leverede den første vindmølle til landet i 2001, har Vestas leveret cirka 1,4 GW svarende til en markedsandel på 40 pct.  

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Redaktionen anbefaler

Send til en kollega

0.188