23948sdkhjf

Siemens Gamesa runder milepæl

Den spansk-tyske vindmølleproducent har nu installeret 1.000 vindmøller baseret på koncernens direct drive-teknologi.

Det skete, da man for nylig installerede vindmølle nummer 51 i den 714 MW store East Anglia One-havmøllepark, der er ved at blive opført i den britiske del af Nordsøen ud for Ipswich.

Det daværende Siemens Wind Power installerede den første direct drive-mølle for otte år siden

- Installationen af Siemens Gamesas offshore direct drive-vindmølle nummer 1.000 er en bemærkelsesværdig bedrift på mange måder. Vores bidrag til at bekæmpe klimaforandringerne bliver håndgribelige med installationen af denne vindmølle sammen med de 999 forrige, siger Andreas Nauen, CEO for Siemens Gamesa offshore business unit.

Ifølge data indsamlet af Siemens Gamesa har de 1.000 vindmøller produceret cirka 34,6 TWh strøm siden 2011. Det svarer til alle danske husstandes forbrug på et år.

Og der kommer ikke til at gå mange år, før antallet af direct drive-møller er fordoblet. Allerede nu har Siemens Gamesa nemlig en ordrebog på mere end 1.000 nye møller til installation i de kommende år.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187