23948sdkhjf

Ingen indtjening hos Better Place

Opstarten for elbilvirksomheden Better Place har være dyr. Tocifret millionunderskud er dog i tråd med selskabets planer, lyder det fra direktøren.
Administrerende direktør Johnny Hansen hos Better Place afskrækkes ikke af selskabets manglende indtjening og tocifrede millionunderskud i 2010.

- Jeg er glad for underskuddet i 2010 på 70 mio. kr. Det er helt i tråd med de planer, som vi hele tiden har haft. Men jeg glæder mig sandelig også til at få indtægter på toplinjen. Det er også en del af planen, siger han til Jyllandsposten.

Ingen kunder – ingen indtægter
Indtil i dag har Better Place haft udgifter i millionklassen, men ikke en eneste krone er røget ind på kontoen. I 2010 lød underskuddet på 70 mio. kr. Alene i år har ejerne – Dong Energy – skudt 150 mio. kr. i selskabet. Og underskuddet i 2011 ser ud til at blive på niveau med 2010 eller større.

Men det er der en forklaring på.

- Vi har ingen kunder og derfor ingen indtægter. Vi er i en opbygningsfase og har derfor store omkostninger frem til åbningen i november. I perioden frem til at kunderne begynder at betale for deres medlemskab hos os er det klart, at omkostningerne er stigende. Vi skal gøre os klar til at servicere kunderne 24/7, forklarer Johnny Hansen.

800 kunder på venteliste
Kundesituationen hos Better Place er der heldigvis en løsning på. Interessen har været stor og derfor har 800 kunder allerede tilkendegivet interesse i et medlemskab.

- Vi har oplevet interessen som overraskende stor. Oprindeligt var det meningen, at vi skulle have tegnet 750 medlemsskaber inden udgangen af i år. Vi er allerede over 800. Vis mig lige den bilforhandler, der skal lancere en ny bil, som har 800 kunder skrevet op til en ny bil, som ikke er kommet på gaden, siger han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064