23948sdkhjf

Sønderborgs ProjectZero nomineret til CSR Climate Partnership prisen

ProjectZero er sammen med Samsø Energiselskab og Gate 21 nomineret til CSR ”Climate Partnership” prisen, som uddeles af Al Gore på Alsion i Sønderborg den 29. september.
Om mindre end en måned sættes CSR – Corporate Social Responsibility – på dagsordenen i Danmark. Virksomhedsledere og eksperter fra hele verden mødes for en dag på Alsion for at sætte fokus på samfundsansvar. Anledningen er verdens første samlede CSR- prisuddeling, CSR Awards 2011, der hylder et bredt spektrum af virksomheder og organisationer indenfor virksomheders samfundsansvar. Det skriver ProjectZero i en pressemeddelelse.

CSR Fonden står bag arrangementet i samarbejde med dennes sponsorer SE, Danfoss, KPMG, VFSA, Sønderborg Kommune mfl.

De nominerede til Climate Partnership prisen er...
De nominerede til CSR Climate Partnership prisen er Samsø Energiselskab, Gate 21 og ProjectZero.

- Vi er utroligt glade for den påskønnelse som ProjectZero partnerskabet får gennem nomineringen. Det er flot tænkt af CSR Fonden at uddele en pris fokuseret på klimapartnerskaber, for klimaudfordringen løses kun gennem samarbejde - de nominerede er alle gode og robuste klimaprojekter med stor samfundseffekt, udtaler ProjectZeros Peter Rathje i forbindelse med nomineringen af ProjectZero.

Stor konference med internationale talere
Nogle af verdens største og vigtigste kapaciteter inden for bæredygtighed mødes til årets største konference om CSR. Verdens virksomheder er pressede, men alligevel eksploderer CSR-interessen overalt i verden.

Direktører fra indiske, amerikanske og europæiske virksomheder vil den 29. september dele ud af deres erfaringer, og økonomiske muligheder, der ligger i et gennemtænkt CSR-arbejde i Sønderborg.

Blandt talerne kan nævnes Lord Michael Hastings, Global Head of Citizenship and Diversity, KPMG International, Dr. Joy Deshmuhk Ranadive, Global Head of CSR, for Indiens største virksomhed Tata og Daniel Malan, leder af Centre for Corporate Governance i Africa, University of Stellenbosch Business School, South Africa, samt danske virksomhedsledere fra Danfoss og Novozymes.

Al Gore bidrager til CSR-debatten i Sønderborg
Når tidligere vicepræsident og Nobelpris-modtager Al Gore også besøger Sønderborg den 29. september i anledning af CSR Awards 2011, er det med et bidrag til den globale CSR-debat. Al Gores indlæg på konferencen tager udgangspunkt i en økonomisk, social og miljømæssig bæredygtig markedsøkonomi. Tre dele som fremtidens forretningsplaner skal indeholde, mener han.

De øvrige nominerede er…
De nominerede virksomheder til SE to store klima priser – Arla, Gundfos og Novozymes, der konkurrerer i kategorien CSR CO2 Reduction.

Til VFSAs rummelighedspriser CSR People Prize (-100 og +100) er følgende nominerede: FRI Cykler, Pressalit, Altan.dk, BRF Kredit og Nordisk Wavin A/S og Plahn og Trier Tømrer og Snedkervirksomhed.

I kategorien CSR Investment, som er i IFU’s pris for bæredygtig investering i udviklingslandene, finder vi blandt andet Butlers Choise (Vietnam/Indien) og Karen Blixen Camp (Kenya), der begge har haft strategisk CSR integreret i deres forretningsstrategi.

CSR Professional uddeles af CSR Forum til Danmarks mest bæredygtige ekspert, her konkurrerer Annette Stube, Mærsk, Mette Morsing, CBS og Anne Mette Christiansen, CSR Grønland, om prisen.
DSB Hovedbanegården, Ringkøbing-Skjern Museum og Social Innovation House er nomineret til prisen CSR Voluntary.

De nominerede i kategorien CSR Public, der går til offentlige initiativer, der bidrager til løsninger til miljø- eller samfundsmæssige udfordringer finder vi projekt High:Five, Susbiz India og Access2innovation.

Også de nominerede til CSR Student er på plads.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094