Ingen ny lækker ordning: Bøvl, bureaukrati og falsk overskudsvarme
Af Tidligere på året indgik alle Folketingets partier en aftale om overskudsvarme.
Den skulle forenkle de eksisterende regler, som Skatteministeriet kritiserede for at være alt for komplicerede og samtidig udgjorde en forhindring for nye investeringer i udnyttelse af overskudsvarmen.
Det lovforslag, der er baseret på aftalen fra marts, har været i høring i medlemsorganisationer og lovforslaget kan risikere at komme til førstebehandling inden for et par uger.
Men ingen kipper rigtigt med flagene over det.
Overskudsvarmen bliver nemlig ikke nemmere at komme til med det nye forslag.
Den gamle kending
Med den eksisterende ordning blev de virksomheder, der valgte at anvende overskudsvarme, hvor varmen sendes over i fjernvarmenettet, pålagt en afgift, som var defineret ud fra det vederlag, som virksomheden havde tænkt sig at tage for varmen.
Rent faktisk 33 pct. i værdiafgift.
- Den afgift relaterer sig til værdien af varmen. Det smarte ved den nuværende ordning er, at en lav aftalt pris, også indebærer en lav afgift og ofte en konkurrencedygtig fjernvarmepris. Da fjernvarmen altid har en alternativ forsyningsmulighed, er der også et maksimum på, hvad de to parter kan aftale. Det skaber et aftalerum for fjernvarmeværket og erhvervsvirksomheden, forklarer Jesper Koch, Chef for Dansk Fjernvarmes grønne tænketank, Grøn Energi.
Det besynderlige i den eksisterende ordning er dog, at i de tilfælde, hvor virksomheden giver overskudsvarmen væk gratis, da kan Skat gå ind og beregne en fiktiv pris for varmen, og dermed den afgift, der skal betales.
- Vi mener, det skaber usikkerheder og risiko for, at gode projekter med overskudsvarme ikke bliver realiseret, forklarer Jesper Koch.
Over en kam
Den nye politiske aftale fra marts skulle altså forenkle de gamle regler og eliminere usikkerheden om afgifterne på overskudsvarme. Her er det helt springende punkt, at al overskudsvarme skæres over en kam.
Den såkaldte værdiafgift på 33 procent af virksomhedens indtægter fra overskudsvarmen er med et snuptag omlagt til en fast afgift på 25 kroner per gigajoule (GJ).
Samtidig betyder en ny certificeringsordning at virksomheder, der opfylder en række krav til produktion og håndteringen af overskudsvarmen kan få lavere afgiftssatser. De vil i stedet for 25 kroner være på 10 kroner pr. GJ.
Dansk Fjernvarme har ikke været helt oppe at ringe over den løsning.
- De nye lovregler risikerer at blive med certificeringsordning og ny stram prisregulering meget mere bøvlede end de nuværende, ligesom den reelle afgift på overskudsvarmeprojekter vil komme til at stige mange steder. Det sætter ikke gang i nye projekter, tværtom. Faktisk ser vi at alle de projekter vi har kendskab til arbejder hårdt for at komme med i den 15-årige overgangsordning, hvilket må betyde at den eksisterende ordning er bedre end den kommende, siger Jesper Koch og tilføjer:
- Mange virksomheder gider ikke certificeringer. Det er tungt og bøvlet og de har intet incitament til at blive certificerede, så varmeselskabet kan betale en lavere afgift. Det går simpelthen ud over prisen på fjernvarme, siger han.
Overgangsordningen
Det er ikke kun afgiftsdelen i den nye ordning, der får Jesper Koch til at lufte sin utilfredshed.
En overgangsordning betyder, at man kan få dispensation til at fortsætte på den eksisterende ordning med en 33 procent-afgift i 15 år. Såfremt der er leveret overskudsvarme til det lokale varmeselskab inden nytår.
Det betyder ifølge tænketanks-chefen at en hel del projekter skrinlægges.
- Det er ærgerligt, men der er mange projekter, der ikke kan nå at komme med på ordningen. Alene det at få stumperne leveret kan tage mere end et år. Det er ikke nok, at der er indgået en aftale om, at der skal være leveret overskudsvarme, siger Jesper Koch og uddyber:
- Og hvad vil det sige at levere? Er det kontinuerligt eller blot en test? I sådanne projekter er det jo sådan, at man kører indkøring, hvor der tændes og slukkes igen mange gange. Og kan det så regnes som levering?
Han peger blandt andet på et projekt mellem Hofor og Novozymes, som næppe bliver til noget, da tilbagebetalingstiden bliver langt over 20 år med de kommende regler, medmindre man når at få OK til at hoppe ombord på overgangsordningen.
- Overgangsordningen er dog af Skatteministeriet udvidet med ikke blot krav til aftale, men også fysisk levering af overskudsvarme. Det er lidt af en stramning, i forhold til den politiske aftale, der blev indgået i marts, der har sneget med her lovforslaget, der er sendt i udbud. Det er uldent og unødvendigt, påpeger Jesper Koch.
Falsk overskudsvarme
Ikke nok med overgangsordninger og faste afgifter, så lægges der, i den nye ordning, et loft over, hvor meget en virksomhed må tjene på overskudsvarmen, da man fra politisk hold frygter falsk overskudsvarme.
- Man er bange for at industrien vil udnytte, at man kan tjene penge på overskudsvarmen, siger Jesper Koch.
Med falsk overskudsvarme er der i teorien tale om en form for overproduktion af overskudsvarme, så man kan sælge mere og dermed tjene mere.
- Det er en meget dansk tankegang. Jeg tror ikke, der er nogen virksomheder, der vil risikere at snyde med det. Skulle Google mon fastholde gamle servere i kælderen for at producere mere overskudsvarme? Næppe. Det er der vist ikke nogen fordel i, siger Jesper Koch.
Lækker og bedre
Hos Dansk Fjernvarme havde man altså ønsket sig et overskudsvarme-set up uden overgangsordning og uden de faste afgifter på overskudsvarmen.
- Vi havde jo håbet på en ordning, der både var mere lækker og bedre. Vi havde håbet, at vi kunne have været foruden overgangsordningen, og at afgifterne var skruet sådan sammen i den nye ordning, at ingen gad være på den gamle ordning, siger Jesper Koch og uddyber:
- Det vi kan se er, at der skal ikke en ret høj afgift på overskudsvarme, så begynder det at gå galt. Vi mener ikke, at der skal være en afgift på overskudsvarmen, men at lovforslaget burde trækkes tilbage og først fremsættes i en spiselig version i sammenhæng med en klimalov. Hvis vi skal nå 70 pct.-målet i 2030, så er overskudsvarme en af de lavest hængende frugter. Vi havde håbet på at man havde været mere imødekommende – med en lav afgift eller nul-afgift.
Artiklen er en del af temaet Magasinet Energy Supply.
