Regulering skifter vægt fra økonomi til klima
Ni af Folketingets 10 partier forhandler om en ny klimalov. Kun Nye Borgerlige afviser at indløse indgangsbilletten i form af tilslutning til målet om 70 pct. CO2-reduktion i 2030 i forhold til 1990.
Efter klimaloven kommer en klimahandlingsplan. Det rejser spørgsmål om regulering af forsyningssektoren og hvordan 2030-målet nås. Mange partier er afventende og undersøgende, for vægtningen ændres fra økonomisk til klimaeffektivitet.
Magasinet Forsyning har været rundt hos ordførerne for at høre, hvordan reguleringen skal udformes af hensyn til den grønne omstilling samt målet om drivhusgasreduktion.
Spil på hele klimaklaviaturet
Anne Paulin, Socialdemokratiet
- Fremtidens regulering af forsyningssektoren skal passe til en tid, hvor den grønne omstilling er afgørende. Reguleringen skal bidrage til at kunne tilvejebringe økonomiske effektiviseringer, der så til gengæld kan understøtte bedre muligheder for at investere i grøn omstilling.
For at nå 70 pct. drivhusgasreduktion i 2030, skal alle sektorer spille aktivt ind og levere deres del af opgaven.
- Til foråret skal vi forhandle en klimahandlingsplan, der identificerer de virkemidler, der skal bringes i anvendelse. Vi kommer til at skulle spille på mange tangenter med fokus på energieffektiviseringer, elektrificering, forskning- og udvikling og meget mere.
Pris og effektivitet kombineret med klima
Carsten Kissmeyer, Venstre
- Vi er nødt til at overveje, om reguleringen på sektorniveau skal åbnes op for at kunne arbejde på tværs. Eksempelvis har spildevand en vis temperatur, som fjernvarmeselskaberne måske kunne bruge med varmepumper.
- Et andet aspekt er, at reguleringen i dag er en pris-effektivitets-regulering i forhold til, hvad tingene koster for forbrugerne. Fremadrettet er vi nok nødt til at kombinere det med klimaaspektet.
- Reguleringen skal ændres i et eller andet omfang, men det er der ikke taget vildt hul på endnu. Selskaberne er aktuelt meget på mærkerne.
- Ingen ved præcis endnu, hvordan man når 70 pct.-målet. Fjernvarmeværkernes forening siger, at de kan bidrage med halvdelen af manglende, hvis de omstiller al deres CO2-tunge produktion til CO2-neutral produktion.
- Hvilke håndtag vi skal bruge til resten, har vi ikke styr på endnu. Det er dér, hvor det begynder at kunne blive politiske diskussioner, for lige nu er vi på overordnet målsætningsniveau, og hvad vi skal gøre ved ministeren, hvis målsætningen ikke nås.
- Vi har endnu ikke alle opskrifterne, men en ting er sikkert, og det tror jeg mange i den blå lejr siger, at det ikke er en CO2-reduktion at lukke for cementproduktionen i Aalborg. Det, som vi gør, skal have en global effekt og ikke bare flytte noget væk fra Danmark.
Iindtægtsrammer og benchmarking skal saneres
Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti
- Der mangler en overordnet plan, som kan strømline sektoren. Før den foreligger, kommer vi ikke videre med energiaftalens mål om mere vedvarende energi i fjernvarmen.
- Energiaftalen satte mål om udfasning af kulproduktionen frem mod 2030 og mindst 90 pct. af fjernvarmen baseret på andre energiformer end kul, olie og gas i 2030. At nå disse mål kræver klare og langsigtede rammebetingelser, som tager højde for, at fjernvarmeproducenterne som bekendt er låst og ikke bare kan finde et andet marked, hvis varmegrundlaget udhules.
- Det kan en gas- og elproducent, da gas og elektriciteten sælges på et internationalt marked. En fjernvarmeproducent vil ikke kunne have et sådan marked. Transporten af varmen er for omkostningstung.
- Derfor skal vi have en samlet, national strategi, så fjernvarmeværkerne ved, hvad de har at rette sig efter og kan foretage de nødvendige investeringer:
- Vi skal blive langt bedre til at bruge overskudsvarmen fra industri og affaldsbehandling. I den forbindelse skal der tages initiativer til at sikre, at de store energileverandører til fjernvarmen (især overskudsvarmen fra affaldsforbrænding og elektriciteten til varmepumperne) bliver CO2-neutrale frem mod 2030.
- Vi skal omstille produktionsanlæggene og investere i især store varmepumper, solvarme, overskudsvarme og geotermisk energi.
- Fjernvarmens reserve- og spidslastanlæg skal omstilles til at anvende elkedler, biogas og andre former for VE.
- Der har været meget fokus på indtægtsrammer og benchmarking. Det giver ingen resultater i sig selv, men til gengæld en voldsom mængde bureaukrati. Disse regler skal saneres og helst helt fjernes. I stedet bør vi stille nogle bindende krav om effektivitetsforbedring, som værkerne skal leve op til løbende.
- De 70 pct. skal nås ved at give erhvervslivet bedre rammevilkår og muligheder for investering. Et eksempel kunne være Clean Sky, hvor flyindustri og landbruget samarbejder om at skabe klimavenlige flybrændstoffer.
Fjern KV-kravet og gør Danmark til centrum for karbonfiksering
Ida Auken, Det Radikale Venstre
- Vi vil gerne af med kraftvarmekravet, så varmesektoren kan komme over på andre typer varme – overskudvarme, geotermi, varmepumper og solvarme – i stedet for at køre på afbrænding af materialer.
Det skal være rentabelt og sikkert at investere i fjernvarme de steder, hvor det giver mening.
- Varmepumper skal erstatte individuelle olie- og naturgasfyr. Vi vil gerne have en egentlig varmeplan, så vi på sigt kan komme af med biomasse.
- 70 pct.-målet? Det skal vi kigge på i klimahandlingsplanen. Der er noget vej i form af udtagning af landbrugsjord og en klimaplan for alle bedrifter, så hvert enkelt brug omlægger CO2'en hvor det er mest rentabelt. Vi kommer ikke uden om at snakke om en anden sammensætning af dansk landbrug for at være mere robust i fremtiden, som måske bliver mere plantebaseret, og hvor kød- og mælkeprodukter kan komme under hård konkurrence fra syntetiske produkter, der er sundere og mindre klimabelastende.
- Vi skal selvfølgelig se på karbonnegative teknologier, altså at trække CO2 ud af atmosfæren og binde det i power-to-X (brændstof fremstillet med VE-strøm, red.) og jorden eller fiksere det på andre måder. Jeg kunne godt tænke mig, at Danmark blev centrum for karbonfiksering, for mange vil gerne investere i det område, og der er stor betalingsvillighed ved at hive CO2 ud af atmosfæren.
- Det er alt for tidligt at sige, hvad svarene er i klimahandlingsplanen. Vi skal se meget mere ned i substansen og se, hvad der er smart at gøre, men vi er ikke bange for CO2-afgifter. Vi peger på flybranchen for at hente penge til udvikling af nye typer brændsler i den sektor.
Forbrugervenlig omstilling og ressourceoptimering
Signe Munk, SF
- Fokus har tidligere været på økonomi og lave priser i forsyningssektoren. Vi skal selvfølgelig sørge for, at det ikke er dyrere for forbrugerne, men der skal også være plads til den grønne omstilling både i forhold til innovation og nye teknologier. Der er behov for varmepumper i fjernvarmens omstilling. I spildevandsforsyningen er der brug for at udvinde biogas og bruge slam til f.eks. fosfor, og på kloakeringsområdet har vi brug for frihed til at lave klimasikringsprojekter.
- Vores grundlæggende opgave er at nå de 70 pct. CO2-reduktion i 2030. Vi har ikke den fulde plan endnu, men det er afgørende at have det 70 pct.-mål, for det tvinger alle brancher til at forholde sig til, hvordan man kan reducere i sin sektor. En del forslag og tiltag kender vi. Der er selvfølgelig behov for teknologisk udvikling og forskning, men vi er optimister.
Send McKinsey-rapporter til papirindsamling
Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten
- Vi skal frem til 70 pct. CO2-reduktion i 2030, og der skal laves nogle målsætninger. Jeg håber, man ud fra en faktuel viden kan sige, hvor meget fjernvarmen skal bidrage med. Det har Dansk Fjernvarme selv et bud på. Det har meget at sige, om man giver kommunerne gode muligheder for at f.eks. naturgasfyrede områder overgår til en fælles varmeforsyning.
- Det er sværere at arbejde med sådanne målsætninger på affaldsområdet. Der er et dilemma. Vi har planer for at reducere vores affaldsmængder, og i øjeblikket stammer en stor del af energiforsyningen fra dansk og importeret affald. Det er noget sværere at tælle det, når man laver omstillingen, men der er ingen tvivl om, at vi skal frem til mindre affald og mindre engangsemballage og langt mere genbrug.
- Elsektoren er godt i gang med at få langt mere over på elektricitet fra VE. Udfordringen er at bruge den el på den smarteste måde. Det er teknologisk kompliceret. Vi skal have rammer for den sektor, som sikrer investeringerne i et intelligent elsystem, hvor den vedvarende energi kan bruges mere differentieret. Det skal ikke være et udelukkende økonomisk fokus på den sektor, men at man har investeringsrammer, der prioriterer et intelligent elsystem. På mange måder man kan man godt sende de der McKinsey-rapporter til papirindsamling og tage et helt andet fokus.
Der arbejdes meget især på spildevandssiden hos vandselskaberne. Der findes selskaber f.eks. i Århus, hvor nogle renseanlæg producerer mere varme end man bruger på spildevandshåndtering. Med hensyn til drikkevand vil der altid være en energiomkostning i at pumpe vand op, men vi kan selvfølgelig komme frem til, at de pumper drives af vedvarende energi.
Klimapolitik uden tab af job og vækst
Orla Østerby, Det Konservative Folkeparti
- Vi støtter 70-procentmålsætningen. Vi støtter også, at Danmark får en ny klimalov, men for os er det centralt, at en klimalov ikke kommer til at koste vækst og arbejdspladser.
- Vi skal både producere mere energi og sikre, at vi bruger energien mere fornuftigt. Derudover skal vi sikre, at virksomhederne har gode mulighed for at være grønne.
Dansk Industris forslag viser, hvordan man kan bidrage til den grønne omstilling og samtidig skabe 120.000 nye arbejdspladser og øge velstanden. Det indbefatter også forslag om blandt andet at hæve topskattegrænsen, fremme adgang til kapital for virksomheder og sikre et lavt omkostningsniveau for danske virksomheder.
Kæmpe investeringer
Rasmus Nordqvist, Alternativet
- Vi har en klimakrise, vi skal svare på. Vi skal i gang med fundamentale forandringer og kæmpe investeringer i omstilling til VE og energiinfrastrukturen i hele landet. Det er ikke bare en lille vindmøllepark mere.
- 70 pct.-reduktion betyder, at vi skal ind og se på hele samfundet. Det betyder ikke, at den enkelte forbruger skal betale meget mere.
- Vi skal bruge energi på andre måder – vi skal også se på, hvornår vi bruger energi, hvordan vi gør det smartere, hvordan vi udnytter de perioder, hvor vi ikke bruger energi. Klimaet står øverst på dagsordenen.
Nul afgift på el og elvarme
Peter Seier Christensen, Nye Borgerlige
- Det skal ikke være unødigt dyrt for danskerne at træffe miljøvenlige valg. Nye Borgerlige vil derfor afskaffe afgifterne på el og elvarme og droppe statsstøtte til nye vindmøller.
- Den danske energi- og forsyningssektor arbejder på højtryk med sektorkobling, dvs. metoder, hvormed el blandes med andre energiformer. Omstillingen til et bæredygtigt energisystem i Danmark er således i fuld gang.
- Vi skal væk fra konkurrenceforvridende tiltag, der fordyrer hverdagen og øger behovet for et højt skattetryk.
- Jeg har svært ved at tro, at vi når 70 pct.-målet i 2030. Den målsætning er urealistisk. Man skriver under på en blankocheck, hvis man tilslutter sig en lov, hvor der hverken er diskuteret virkemidler eller finansiering for gennemførelsen. Vi har ikke en målsætning om at nå et bestemt tal i et bestemt år.
- Vi vil selvfølgelig set positivt på det, hvis regeringen kommer med nogle fornuftige forslag til foråret til, hvordan man kan reducere CO2'en. Forskning skal være drivkraften, hvis man skal lykkes med klimaneutralitet i 2050. Det skal gøres i samarbejde med resten af verden. Det giver ikke mening, at vi i Danmark sætter urealistisk høje mål i forhold til andre. Det vil blot flytte en stor del af vores produktion til andre lande.
Kineserne skal ifølge Parisaftalen ikke engang reducere, men blot stoppe med at øge deres udledning i 2030. Samtidig skal vi sænke vores med 70 pct.. Det er symbolpolitik, som ikke vil gøre en reel forskel.
Minimumsafgift og milliardforskning
Ole Birk Olesen, Liberal Alliance
- Elafgiften skal ned på EU's minimumsbeløb på 0,4 øre/kWh, og vi skal skabe en klimaforskningsfond på 0,2 pct. af BNP – ca. 3,4 mia. kr. - om året til forskning i klimateknologier.
- Forsyningssektoren skal afbureaukratiseres. Den skal være så fri og konkurrenceudsat som mulig, og vi skal have styr på, hvor mange kommunale kroner, der hældes i det. Det bliver en væsentlig udfordring.
Artiklen er en del af temaet Magasinet Energy Supply.
