23948sdkhjf

Welcon er tæt på udenlandsk produktion

Tårnproducent er langt i forhandlingerne med en taiwansk partner

Den store danske vindmølletårnproducent Welcon er tættere end nogensinde på udenlandsk produktion. På sin hjemmeside oplyser Give-virksomheden, at man har indgået en hensigterklæring med HighTek-Century om opførelsen af en tårnproduktion i Taiwan.

Fabrikken vil producere vindmølletårne og Stiesdal Offshore Technologies Tetra fundament-koncept til det taiwanske og de asiatiske markeder.

Til Jern & Maskinindustrien oplyser Welcon-direktør Jens Risvig Pedersen, at han er kontraktlig bundet til ikke at må udtale sig om forhandlingerne på nuværende tidspunkt.

Men direktøren strækker sig dog så vidt, at han kalder hensigtserklæringen for spændende.

Produktion i 2021
Welcon oplyser i meddelelsen, at den endelige aftale vil blive forhandlet i løbet af de kommende måneder. Fabriksbyggeriet er planlagt til at gå i gang i 2020, og de første tårne og fundamenter vil komme ud af fabrikken i slutningen af 2021.

Fabrikken vil blive udstyret med Welcon-teknologi på både maskiner og robotter.

På Welcons fabrik i Give har man 425 ansatte, og herfra producerer man offshore-tårne til vindmølleparker på nærmarkederne i Nordeuropa.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141