23948sdkhjf

Rusland: Dansk ja til gasledning blåstempler miljøhensyn

Rusland har ventet længe på Danmarks tilladelse til at komme videre med projektet omkring den omstridte russiske gasledning Nord Stream 2.

Det påpeger landets energiminister, Alexander Novak, ifølge det russiske nyhedsbureau Tass.

Energiministeren siger, at afgørelsen for ham at se understreger, at projektet lever op til de miljøkrav, der er i forhold til ruten.

- Vi er helt bestemt tilfredse med denne beslutning, siger han.

Energistyrelsen i Danmark har onsdag givet tilladelse til, at gasledningen kan blive ført sydøst om Bornholm.

Den skal gå fra Rusland til Europa, og der har igennem en lang periode været uenighed om linjeføringen gennem Østersøen.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har også kommenteret afgørelsen. Han fik meddelelsen under et besøg hos Viktor Orbán, Ungarns premierminister.

- Danmark har vist sig at være en ansvarlig aktør i den internationale debat, siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Præsidenten tilføjer, at Danmark varetager egne interesser og sin suverænitet men også sine hovedpartnere i Europas interesser.

- Vi byder denne beslutning velkommen, siger han.

Godkendelsen til gasledningen har været en kompliceret affære og har ikke blot skabt uenigheder internt i Danmark, men også i Den Europæiske Union.

Tyskland og Rusland vil gerne have den, men en andre EU-lande og allierede - som USA, de baltiske lande, Ukraine og Polen - vil ikke.

Flere har været bekymrede for, hvilke konsekvenser det kan få for eksempelvis Ukraine.

Afgørelse betyder ifølge Andrij Koboljev, direktør i det ukrainske statslige naturgasselskab, Naftogaz, er ny lovgivning og reformer endnu mere vigtige.

- Mere vigtigt er gennemførelsen af reformer på gasmarkedet og implementeringen af europæisk energilovgivning i Ukraine, siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Denne lovgivning vil beskytte os ligeså meget, som det vil beskytte europæiske forbrugere, tilføjer Andrij Koboljev.

Andrij Koboljev kalder godkendelsen forventelig.

/ritzau/

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.078