23948sdkhjf

Vietnam kigger på dansk havvind

Energistyrelsen og den vietnamesiske energimyndighed Electricity and Renewable Energy Authority (EREA) har indledt et samarbejde for sammen at sætte tal på potentialet for havvind i Vietnam.

I disse dage er EREA på 10 dages studietur i Danmark for at lade sig inspirere af danske kompetencer og løsninger inden for havvind, energiplanlægning og energieffektivitet.

I en uge rejser delegationen, der ledes af EREA’s generaldirektør Phuong Hoang Kim, Danmark rundt for at besøge Energistyrelsen og Energy Lab i København, Avedøreværket i Hvidovre, testfaciliteterne på Lindø Offshore Renewables Center i Munkebo, Siemens-Gamesa Renewable Energy i Brande, Energinet i Fredericia og udskibnings-, produktions- og driftsfaciliteterne til havvind omkring Esbjerg Havn.

Næste skridt er, at Energistyrelsen og EREA i et myndighedssamarbejde vil udarbejde et roadmap til de vietnamesiske myndigheder med bud på, hvordan udviklingen af havvind kan kickstartes i de kommende år, og resultatet skal præsenteres på en workshop i Hanoi inden sommeren 2020.

Stigende energiforbrug
Vietnam er det 14. mest folkerige land i verden, og har i de seneste år oplevet en enorm stigning i landets energiforbrug med årlige vækstrater på omkring 6 pct. Dette har samtidig medført en massiv udbygning af fossil energi, og landets CO2-udledninger fra energi er næsten syvdoblet fra 1994 til 2004.

For at imødekomme den stigende energiefterspørgsmål skal der investeres milliardbeløb i Vietnams fremtidige energiproduktion, og for at reducere de globale drivhusgasudledninger er det afgørende, at vækstøkonomier som Vietnam vælger at investere i grøn teknologi frem for sort.

Det vietnamesiske fastland har 3.260 km kystlinje og med vindhastigheder på mellem 7-11 meter betragtes havet øst for Ho Chi Minh City som et af de områder i Asien med størst potentiale for at producere energi fra havvind.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.176