23948sdkhjf

Berører igangværende og fremtidige projekter: Ny proces for åben-dør havmølleprojekter

Energiklagenævnets afgørelse af 20. december 2018 om Vesterhav Syd havmøllepark har givet anledning til at justere processen for miljøvurdering og borgerinddragelse ved kommende havmølleprojekter for at sikre en lovmedholdelig miljøvurderings- og tilladelsesproces.

Væsentlige elementer af Energiklagenævnets afgørelse er også relevant for igangværende projekter under åben-dør-ordningen.

Derfor har Energistyrelsen justeret processen for åben-dør-havvindmølleprojekterne.

Det oplyser styrelsen i en pressemeddelelse.

Centrale elementer i fremadrettet tilgang
Energistyrelsen vil fremadrettet altid gennemføre en offentlig høring over den konkrete miljøkonsekvensvurdering og udkast til etableringstilladelse, når en projektudvikler søger om en etableringstilladelse til et konkret projekt.

Dette gælder for alle igangværende og fremtidige havvindmølleprojekter under åben-dør-ordningen.

Styrelsen har vurderet, at borgerne med den justerede proces bedst sikres mulighed for at forholde sig til de konkrete projekter, der kan blive opført.

Med denne procesjustering sikres også, at de potentielle påvirkninger af miljøet både tages i betragtning tidligt i processen i forbindelse med afgørelse om forundersøgelsestilladelse såvel som i forbindelse med den endelige afgørelse om etableringstilladelse sidst i processen.

Standardmodel for inddragelse af borgere
Procesjusteringen vil finde anvendelse på tværs af alle åben-dør-havvindmølleprojekter, der ikke har fået en endelig etableringstilladelse endnu. Det gælder også projekter, der er nået langt i den administrative proces.

- Det betyder, at for de projekter, hvor der allerede har været hørt over en miljøkonsekvensrapport forud for godkendelse af en forundersøgelsesrapport, så vil Energistyrelsen gennemføre en supplerende offentlig høring af borgerne forud for eventuel tildeling af en etableringstilladelse. Derved sikres borgerne mulighed for at forholde sig til en miljøkonsekvensrapport, der har vurderet effekterne af det konkrete projekt, skriver Energistyrelsen i pressemeddelelsen.

Borgere og projektudviklere bliver således behandlet ens i hele landet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109