23948sdkhjf

HI 2011: 3423 besøgende på messens første dag

Stemningen var høj blandt udstillerne, da Danmarks største industri-messe lagde fra land tirsdag i Messecenter Herning.
Med 3.423 personer gennem tælleapparaterne fik årets HI-messe en lidt bedre start end i 2009, hvor små 3.300 gæster lagde vejen forbi Herning på messens første dag. Ekstra besøgende eller ej, så var de udstillere, Energy Supply besøgte i ganske godt humør, og førstedagen bød da også på kontant afregning flere steder.

- Vi har fået en god start. Allerede inden 12 havde vi solgt en briketpresser, fortæller Anne Dorthe Christensen fra H.H. Maskiner, som udstiller på Woodtech-messen i hal H.

Run på fra morgenstunden
Hun bakkes op af Michael Puggaard Holst fra komponent-leverandøren Festo, der i år atter er på messen med en selvstændig stand.

- Der har været run på siden i morges, men vi ligger også et godt sted, hvor der kommer mange mennesker forbi, siger Michael Puggaard Holst fra Festo, som udstiller på Automations-messen i hal E.

Han mener blandt andet, at den fine aktivitet på standen på messens første dag kan tilskrives, at Festo har gjort et stort forarbejde med at invitere kunder og andre forretningsforbindelser til at kigge forbi i Herning.

Har inviteret hundreder af kunder
Også hos Salling Plast på Subsupplier-messen i hal J2 har man i år været ekstra grundig med at få inviteret kunderne til HI-messen, og det forventer salgschef Kenneth Gjørup også giver bonus.

- Vi har større forventninger i år end sidste gang, men det skyldes mest, at vi denne gang har gjort meget mere for at få det markedsført. Vi har inviteret rigtig mange kunder. De sidste 1½ måned har vi fx skrevet på alle vores fakturaer, at folk gerne må komme og besøge os, og på den måde har vi inviteret hundreder af kunder, forklarer salgschef Kenneth Gjørup.

Han vil blandt andet forsøge at fange en række af de kunder, der traditionelt bruger metal-produkter og overbevise dem om, at plast er et godt alternativ, og netop derfor er HI-messen det ideelle udstillingsvindue.

Mere positiv stemning
Også på Logistics-messen i hal C var stemningen høj fra morgenstunden, og hos KS Gruppen kunne direktør Claus Svensk Jessen godt mærke forskel på årets messe og messen i 2009.

- Generelt er der positiv stemning. Jeg har talt med en del kolleger, og man kan mærke, at der er nogle projekter i gang. Det er alfa og omega, at den positive stemning bliver ved med at være der, siger han.

HI-messen fortætter til og med fredag.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08