23948sdkhjf

MHI Vestas tæt på flydende, fransk ordre

MHI Vestas underskrev mandag en aftale, der gør havmølleproducenten til foretrukken leverandør til et flydende havmølleprojekt i Frankrig.

Projektet kommer til at bestå af tre styk V164-9.5 MW-vindmøller.

Aftalen blev underskrevet i Paris i overværelse af blandt andet kronprins Frederik under det igangværende danske erhvervsfremstød.

Vindmøllerne skal installeres ved øerne Groix og Belle-Ile ud for den franske vestkyst.

- De oceaniske forhold, vi ser i det vestlige Frankrig, er repræsentative for 80 pct. af det globale flydende potentiale, så vi ser frem til at levere vores teknologi til Frankrig og udnytte vores erfaring til fremtidige flydende projekter, siger Philippe Kavafyan, CEO for MHI Vestas.

Vindmøllerne skal efter planen installeres i 2022 på vanddybder mellem 55 og 70 meter.

Projektet i Frankrig bliver MHI Vestas’ fjerde med flydende vindmøller.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.985