23948sdkhjf

Nye energiprojekter på vej

Fjernvarmeforsyning
Trefor Varme A/S har indsendt et projektforslag for fjernvarmeforsyning til et nyt boligområde nord for Kløvermarken i Vejle til Vejle Kommune, hvor det forleden blev godkendt af Natur- og Miljøudvalget.

Trefor Varme A/S har udarbejdet projektforslaget på vegne af bygherre Niels Skou./Vejle Kommune

Solcellepark
Geopartner har på vegne af Better Energy ansøgt Holstebro Kommune om at få mulighed for at etablere en solcellepark øst for Bur, og for at det kan lade sig gøre, er der udarbejdet forslag til nyt plangrundlag for området.

Holstebro Byråd godkendte forleden planforslagene, der herefter fremlægges i offentlig høring./Holstebro Kommune

Gasledning
HMN GasNet P/S har bedt Favrskov Byråd træffe principbeslutning om ekspropriation i forbindelse med etablering af en cirka ni km lang gasledning i Hinnerup.

Ledningen skal forbinde opgraderingsanlægget på Bånlev Biogas A/S ved Spørring med HMN’s eksisterende måle- og regulatorstation i Hinnerup.

Projektet forudsætter anlæg af gasledninger hen over 19 ejendomme. HMN har indgået frivillige forhåndsaftaler med alle berørte lodsejere, men for at sikre projektets fremdrift, ønsker HMN mulighed for, at retten til anlæg af ledninger og pålæg af servitutter vil kunne sikres ved ekspropriation.

Sagen er endnu ikke behandlet af byrådet./Favrskov Byråd

Udbygning af biogasanlæg
Bigadan A/S ønsker at udbygge Studsgård Biogasanlæg. I den forbindelse besluttede Herning Byråd forleden at sende et debatoplæg forud for udarbejdelse af miljøkonsekvensrapport i høring i fire uger. /Herning Kommune

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082