23948sdkhjf

Ewii sælger historisk vandværk

Grejsdalens Vandværk blev etableret i 1915, og har i over hundrede år været en del af Ewii Koncernens historie.

I velmagtsdagene i 80erne forsynede vandværket cirka en tredjedel af Vejles borgere med rent, frisk vand.

I 2009 blev værket imidlertid taget ud af brug, og siden da har det ikke været aktivt, hvorfor det var tid for Ewii-koncernen at sende værket videre til nye ejere. 

Tirsdag underskrev administrerende direktør i Ewii, Lars Bonderup Bjørn, salgspapirerne og overdrog dermed værket til nye ejere.

Det skriver Ewii i en pressemeddelelse.

- Det er et betydningsfuldt vandværk for os, fordi det var her, hele historien om Ewii startede, siger han, med henvisning til, at der er indvundet vand fra området siden 1867.

- Vi skal ikke bruge det til forsyningsformål mere, så vi sælger det, så det kan få nyt liv. Det er et godt sted, i fantastiske omgivelser, så herfra ønsker vi de nye ejere tillykke og håber, de får masser af glæde af værket, siger Lars Bonderup Bjørn.

Hvem de nye ejere af vandværket er, oplyses ikke.

Vandværket har været drevet af vandforsyningsvirksomheden Trefor Vand, der er en del af Ewii-koncernen. Trefor Vand driver i dag 10 vandværker i Trekantområdet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093