23948sdkhjf

Voldgiftsag sætter stopper for forbedringer på spritnyt flisværk

Hos Brønderslev Forsyning kan det meget vel tænkes, at varmeprisen kommer til at stige.

Selskabet er nemlig endt i en voldgiftssag med leverandør af de nye fliskedler på det 330 millioner kroner dyre værk konkursramte Euro Therm.

Det betyder, at selskabet ikke kan komme til at lave tiltrængte forbedringer på værket inden fyringssæsonen for alvor går i gang.

Det skriver Nordjyske.

- I sidste sæson stod værket stille i 42 dage og det kostede os ca. 4,5 mio. kr. Det var mange problemer med maskiner og teknik. Det er der fortsat, og på grund af den kommende voldgiftssag må vi ikke foretage de reparationer og optimeringer, der er brug for inden den kommende fyringssæson. Vores advokat fortæller os nemlig, at vi ikke må fjerne beviserne for problemerne, før alt er nøje dokumenteret, siger forsyningsdirektør Thorkil B. Neergaard, der trods problemerne alligevel har beordret en forsigtig opstart af den ene af anlæggets to kedler.

Thorkil B. Neergaard fortæller, at skulle den kommende fyringssæson byde på lige så mange dage uden drift, så kan det blive svært for selskabet at klare den uden takststigninger.

Flere år
Selvom tidshorisonten for syns- og skønsforretningen inklusiv dokumentation og udarbejdelse af rapport kommer til at ske inden for en måned, så kan sagen komme til at trække i langdrag.

- Jeg er ked af, at sagen trækker ud, men der er nok ikke noget at gøre ved det. Der endnu ikke aftalt nogen mødedatoer i voldgiften, og inden der kommer en endelig afgørelse, kan der jo nok gå flere år, vurderer Thorkil B. Neergaard.

Brønderslev Forsyning har blandt andet problemer med at der ophober sig flis i den tragt, hvor en grab smider flis ind i anlægget, hvor med brandfaren øges.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093