23948sdkhjf

Europamester i intelligente elnet

Ny rapport fra EU viser at 22% af alle demonstrations- og udviklingsprojekter inden for intelligente elnet foregår på dansk jord.
Når det gælder udviklingen af Smart Grid, så er Danmark i førertrøjen. Det viser en ny rapport fra EU-Kommissionen.

22% af alle demonstrations- og udviklingsprojekter inden for intelligente elnet i EU foregår i Danmark. Tyskland indtager en anden plads med 11%, mens Holland lander på en tredje-plads med 8,8 % af projekterne, oplyser Dansk Energi.

Energiselskaberne driver udviklingen
- Den flotte danske placering viser, at den danske energisektor er katalysator for de udviklings- og vækstmuligheder, der knytter sig til Smart Grid-området. Det er især energiselskaberne, der driver udviklingen. De danske energiselskaber har en unik evne til at samle teknologivirksomheder og forskningsinstitutioner og udvikle og afprøve løsninger, der senere kan blive en ny eksportvare for Danmark, siger vicedirektør Anders Stouge fra Dansk Energi.

Udover energiselskaberne tegner universiteterne, institutter og produktleverandører sig som betragtelige aktører, når det gælde danske Smart Grid-projekter.

Efterlyser modernisering af reguleringen
- Det her er område, vi skal leve af i fremtiden, så det er ufattelig vigtigt, at vi får moderniseret reguleringen af elnetselskaberne. Som det er nu, bliver de økonomisk straffet, hvis de investerer i Smart Grid, for det bliver ikke betragtet som ’nødvendige investeringer’. Den næste regering bør hurtigst mulig få lavet det om, siger Anders Stouge til Nyhedsbladet Dansk Energi.

Energinet.dk og Dansk Energi vurderer at der i Danmark skal investeres 9,8 mia. kr. i det intelligente elsystem inden 2020. EU-kommissionen vurderer i sin rapport at der på EU-plan skal investeres 417 mia. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095