23948sdkhjf

Røggasventilatorer fra Holsted til Letland

Virksomheden BarkerBille med produktion i Holsted har netop skibet to store røggasventilatorer afsted til Letland.

Her skal de suge mere end 100.000 kubikmeter røggas ud i timen på et lettisk kraftvarmeværk.

Røggasventilatorerne er udstyret med 250 kW-motorer og skal bruges sammen med kraftvarmeværkets 2X20 MW biobrændselskedel.

Flere ordrer til energisektoren
De to røggasventilatorer er ikke de første, der er sendt afsted fra fabrikken i Holsted. Heller ikke de første, der lander hos et kraftvarmeværk.

- Inden for energisektoren leverer vi løbende både store og små ventilatorer til kraft- og varmeværker med biobrændsel eller affaldsforbrænding. I løbet af de sidste ca. 6 måneder har vi eksempelvis leveret ventilatorer til samme danske kunde til flere biobrændselsanlæg i Australien og til flere danske varmeværker, fortæller salgsdirektør, Søren Olesen fra BarkerBille.

Øger væksten i Europa
BarkerBille leverer hovedsageligt til danske anlægsbyggere og ingeniørvirksomheder, dog oftest til projekter i udlandet – men også til udenlandske virksomheder.

En vigtig del af BarkerBilles vækststrategi er derfor også at styrke markedspositionen i Europa, og i den forbindelse har virksomheden ansat Thierry Morel som Senior Sales Engineer med ansvar for International Business Development.

- Vi er overbeviste om, at Thierry med sine 20 års erfaring indenfor teknisk salg og kundeservice på internationalt niveau er manden til at løfte opgaven og øge vores markedsandel i Europa, og vi ser frem til sammen at skabe gode resultater, fortæller direktør, Flemming Bille.

Thierry Morel har tilegenet sig stor erfaring med salg på globalt plan fra tidligere stillinger i både Frankrig, Australien og Danmark.

- Jeg glæder mig meget til at dykke ned i BarkerBilles produkter og øge kendskabet til dem på nye markeder. De har opbygget et produktprogram og et brand, som har stort potentiale til at blive udbredt til endnu flere europæiske kunder, siger Thierry Morel, som er født i Frankrig men i dag bosat i Danmark.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093