23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Energy Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nordjysk opfindelse sikrer underjordisk lagring af solvarme

Et underjordisk lager til solvarme, der kan levere 45 dages varme for én dags sol. Det er, hvad en nordjysk opfinder netop har fået patent på.




Tre underjordiske varmelagre













Hemmeligheden ligger i materialerne













Patent- & Produktionsrettighederne sælges landevis







Det er nordjyden Jørgen Bak, der står bag systemet Heat Storage System, der udmærker sig ved at kunne lagre solenergi under jorden i op til 45 dage. Det skriver Nordjyske.dk. Jørgen Bak har netop fået verdenspatent på sin opfindelse, Heat Storage System, hvor spejle reflekterer solens stråler til en absorber, der opvarmes. Herfra sendes varmen til et varmelager under jorden. Kernen i dette lager består af et mineralsk stof, der tåler at bliver opvarmet til 1800 grader. Kernen er omgivet af et ikke-brændbart isoleringsmateriale og yderst af mineraluld. Fra dette lager ledes varmen videre til endnu et lager, hvis kernemateriale opvarmes til 700-800 grader. Sidste ledes varmen videre til et tredje lager, hvis kernetemperatur er 80 grader. Ifølge Jørgen Bak er virkningsprincippet i Heat Storage System ikke raketvidenskab. Hele hemmeligheden ligger nemlig i de materialer, der anvendes til varmeledning og –lagring. - Der er tale om helt specielle materialer, som kan tåle de høje temperaturer uden at forvitre. Det springende punkt er nemlig at undgå forvitring, siger Jørgen Bak til Nordjyske.dk. Han forventer, at varmelagre på 2-3 kubikmeter for én dags sol vil kunne generere 45 dages varme til et almindeligt parcelhus. I februar i år fik Jørgen Bak tilkendt de internationale patentrettigheder på sit system. Så nu gælder det markedsføringen, hvor han har allieret sig med NordDanmarks EU-kontor. - Jeg satser på at sælger patent- og produktionsrettighederne landevis. For eksempel har jeg været i kontakt med en Aalborg-virksomhed, der er interesseret i at producere og markedsføre systemet i de nordiske lande. Men vi nøjes bestemt ikke med Europa. Vi er også i kontakt med investorer fra både USA, Rusland, Japan og Kina, oplyser Jørgen Bak.
BREAKING
{{ article.headline }}
0.078