23948sdkhjf

AEA entreprenør til maskininstallation til nyt solfangeranlæg

AEA er netop valgt som entreprenør på maskininstallationen i forbindelse med etablering af det nye solfangeranlæg ved Vojens Fjernvarme.
Vojens Fjernvarme er i gang med at opføre et nyt 17.500 m² solfangeranlæg samt en ny varmecentral på Tingvejen i Vojens. I den forbindelse har Vojens Fjernvarme valgt AEA (Averhoff Energi Anlæg) som entreprenør til maskininstallationen. Det oplyser AEA på sin hjemmeside.

AEAs opgave omfatter...
AEA’s leveringsomfang består i hovedtræk af levering og montering af pumpeinstallation til absorptionsvarmepumpen, veksler til solvarmefelt inkl. pumpeinstallation, en 3.000 m3 akkumuleringstank samt el og styring.

Derudover skal AEA også flytte en 7 MW gaskedel fra varmecentralen på Sdr. Ringvej til den nye produktionsbygning på Tingvejen. Til denne kedel skal der leveres og monteres ny brænder og styring, røggasveksler, kondensatneutraliseringsanlæg, rør- og pumpeinstallation inkl. stilstandsvarme samt en 30 m skorsten.

Rørmontagen samt opbygning af akkumuleringstanken påbegyndes i uge 35.

Drifts- og ansvarsmæssig aflevering er planlagt til medio december 2011 og aflevering af det færdige anlæg ultimo januar 2012.

Solfangere som supplement
Det nye solfangeranlæg bliver et supplement til Vojens Fjernvarme’s øvrige varmeproduktionsanlæg, der består af en varmecentral på Hejmdalsbrovej, hvor to af værkets gaskedler er placeret, samt en varmecentral på Sdr. Ringvej, der huser værkets 3 gasmotorer, 2 gaskedler samt en 10 MW 15 kV AEA elkedelanlæg.

Vojens Fjernvarme forventer, at solfangeranlægget vil producere ca. 10.000 MWh om året. Det svarer til ca. 17% af den samlede varmeproduktion.

Derudover vil anlægget medvirke til, at udledningen af CO2 vil blive reduceret betydeligt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109