23948sdkhjf

Kedelproducent på nye hænder

Efter 41 år i branchen har Svend Bisgaard Kristensen solgt sit firma Alcon til det nye firma Alcon Alheat, ejet af Morten Jedig og Lars Smidt.

Alcon udvikler, sælger og producerer kedler til fyring med biomasse. Firmaet er især kendt for sine manuelle halmfyr. Ligeledes har Alcon også agenturet på østrigske Herz, som er anlæg til afbrænding af flis og træpiller.

Morten Jedig er oprindeligt uddannet elektroniktekniker i 1994 og har siden sin uddannelse arbejdet med teknik i landbrugsbranchen. De sidste 13 år har han været ansat i Alcon og har derved oparbejdet en særdeles store viden om kedlers teknik og forbrænding af biomasse.

Lars Smidt er ud af en landbrugsfamilie. Han er uddannet både landmand, agrarøkonom og har en HD i finansiel rådgivning. Han har i 12 år været ansat i bankverdenen som seniorerhvervsrådgiver. Han har siden julen 2017 arbejdet freelance for Alcon, og har i store perioder arbejdet fuld tid for firmaet.

41 år i branchen
I 1978 trængte Svend Bisgaard Kristensen til at prøve noget nyt. Han købte et skrantende smedeværksted, og da energikrisen samtidig ramte verden, var det indlysende at gå ind på markedet for alternative energikilder, hvor der var et enormt udviklingspotentiale.

Under navnet Skelhøje Maskinfabrik leverede Svend Bisgaard Kristensen således en lang række anlæg. Han solgte sine aktier i Skelhøje først i 1990’erne. Efter et par år som freelance ingeniør, grundlagde han i 1996 firmaet Alcon.

Det er de nye ejeres plan at videreføre de værdier som Alcon altid har været kendt for. Især service og eftersyn af kedelanlæg vil være et fokusområde i fremtiden. Derfor vil det i fremtiden også primært være Morten Jedig og Lars Smidt, der kører ud til kunderne og foretager service- og eftersynsopgaver.

Det er ligeledes Morten og Lars´ plan at Alcon også i fremtiden skal være helt i front med udvikling og produktion af energirigtige opvarmningsløsninger. Der satses således fortsat på opvarmningsløsninger med biomasse, men det er også planen at geare firmaet til fremtiden ved at kunne tilbyde løsninger indenfor varmepumper.

Der satses især på løsninger til erhverv og landbrug. Firmaet vil dog også stadig producere og markedsføre løsninger til det private marked, men de vil primært blive solgt igennem Alcons forhandlernet.

Alcon har altid haft en stor eksport, og det er planen at satse endnu mere på dette område. Således har Morten Jedig og Lars Smidt allerede solgt det første store halmfyringsanlæg til fyring med tre rundballer i Ungarn.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.149