Dansk Fjernvarme: Biomassen i den danske varmesektor ER grøn
Brugen af biomasse i den danske energisektor har gjort rigtig meget for den grønne omstilling væk fra fossile brændsler. I den seneste tid har en række kritikere dog stillet spørgsmål til, hvorvidt biomassen nu er så bæredygtig, som vi siger.
| Danmarks afbrænding af træ Læs med her: Danmarks afbrænding af træ er løbet løbsk Det har fået vicedirektør i Dansk Fjernvarme Kim Behnke til at tage bladet for munden. Hvilket du kan læse i denne artikel. |
Den danske energibranche har indgået en aftale omkring bæredygtighed, når det gælder biomasse. Og det virker som om, mange kritikere ikke har gennemgået brancheaftalen for bæredygtig biomasse. Den lever nemlig op til en række internationale certificeringer. De afprøves af internationale anerkendte certificeringsbureauer, på samme måde som når du køber træmøbler, der har et mærke, der viser, de er bæredygtige.
Biomasse er på sin vis overskudsvarme. Halm og flis er restprodukter, som ville ligge på marker og i skove og rådne op og frigive CO2, hvis det ikke blev brugt. Det er derfor bedre at udnytte energien i de produkter.
Træflisen og træpillerne kommer fra skovdrift. Skovene er i vækst og økosystemet og biodiversitet opretholdes. Det har vi sikret gennem brancheaftalen. Og træet kommer typisk fra grene eller savsmuld, der ellers ville blive efterladt på skovbunden eller brændt af.
Ja, og det gør energiselskaberne allerede i dag. Hvert år skal energiselskaberne fremlægge synlig dokumentation for, at de har overholdt kravene i aftalen om bæredygtig biomasse.
Kravene er blandt andre, at flis fra skov skal være certificeret efter international standard. Certificeringen og verificeringen bliver foretaget af tredje part, det sikrer, at certificeringerne på biomassen er korrekt. Denne dokumentation ligger frit tilgængelig på Dansk Fjernvarmes hjemmeside.
Brancheaftalen gælder både for den danske og for den importerede biomasse. Der er altså de samme krav om genplantning, biodiversitet og beskyttelse af skovens økosystem.
Omstillingen væk fra kul og olie blev besluttet i 1990. Og siden 1992 har den grønne omstilling i fjernvarmen medført en CO2-reduktion på 17,8 millioner ton. Heraf står biomasse for en stor del af det.
En del af kritikken går også på, at det ikke er en god løsning for resten af Europa.
Men den danske løsning er netop det: En dansk løsning. Og den vil ikke én til én kunne eksporteres til resten af verden, hvor man er nødt til at se på, hvad der fungerer lokalt. Derfor er Island eksperter i geotermi, Norge kender alt til vandkraft og længere sydpå får solenergi en mere central placering i energisystemet. Der er altså ingen tegn på, at resten af verdens lande vil efterspørge biomasse på det samme niveau, som Danmark har gjort.
I forhold til en afgift på biomasse, vil det ramme barmarksværkerne, der fik dispensation til at skifte til netop biomasse for at redde deres økonomier. En afgift vil formentlig betyde dødsstødet for flere af værkerne. Men de er med til at reducere CO2-udledningen i de områder, hvor man ellers ville have svært ved at komme væk fra oliefyr.
Og så er biomassen ikke helt afgiftsfri, da den er pålagt NOx-afgift.
Vi kan ikke bare erstatte de biomassefyrede kraftvarmeværker med solenergi og vindmøllestrøm. For vi har stadig perioder, hvor solen ikke skinner, og vinden ikke blæser. Og i de perioder skal vi stadig kunne tænde for varmen og strømmen. For at sikre en grøn el- og varmeproduktion er biomasse en vigtig overgangsteknologi.
Men efterhånden som andre brændselsfrie vedvarende teknologier vokser frem, vil der ske en omstilling til det. Om 25 år vil der næppe være ret mange biomassefyrede anlæg tilbage.
I den mellemliggende tid vil bæredygtig biomasse have hjulpet til med, at Danmark når sit mål om at nedbringe CO2-udslippet med 70 procent.
