23948sdkhjf

Borgmestre til kamp for varmeforsyningen i Esbjerg

Fredag mødes borgmester i Esbjerg Jesper Frost Rasmussen, borgmester i Varde Erik Buhl og borgmester på Fanø Sofie Valbjørn med nyslåede klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen.

Temaet på mødet er lukningen af Esbjergværket og de konsekvenser det vil få for de 25.000 forbrugere i Esbjerg og Varde Kommuner, hvis Ørsted får lov til at lukke værket allerede med udgangen af 2022.

Det skriver Jydskevestkysten.

Energistyrelsen vil om få uger komme med den endelige beslutning om, hvornår værket lukkes. Med udgangen af 2022, som Ørsted ønsker og har fået opbakning til fra styrelsen, eller med udgangen af 2024, som er ønsket fra de vestjyske borgmestre.

Situationen er nu spidset til og forsyningsselskabet i det vestjyske Din Forsyning har siden slutningen af juni haft mulighed for at svare på Energistyrelsens påtænkte afgørelse. Af det fremgår det, at selskabet er frusteret og har en følelse af ikke at blive hørt.

- Nu har vi endnu engang sendt samtlige argumenter og gennemhullet de forudsætninger, der er lagt til grund for Energistyrelsens påtænkte afgørelse til fordel for Ørsted, så nu håber vi, styrelsen lytter til sund fornuft. Fredag skal jeg mødes med Dan Jørgensen, der er ansvarlig minister på området, og jeg forventer ikke, at han er inde i sagens detaljer, men jeg bliver nødt til at adressere, at vi har en meget stor udfordring, der kan få enorme konsekvenser, og som vi er nødt til at få en løsning på, siger borgmester Jesper Frost Rasmussen og fortsætter:

- Energistyrelsen argumenterer med, at det jo ikke er sikkert, at 2023 bliver et koldt år - nej, men det kan være, det bliver det, og så har vi et meget stort problem uden Esbjergværket, for vi kan ikke nå at have alternativer klar.

Borgmester i Varde Kommune Erik Buhl er som Jesper Frost Rasmussen bekymret over situationen. Han mener ikke, at Energistyrelsen har taget højde for den demokratiske høringsproces og det tids-aspekt, der ligger i at finde en erstatning for Esbjergværket.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14